Vi var 6 kajakker, der satte ud fra Møllekrogen med kurs mod Lyndby denne lidt triste disede og kolde morgen. Vi havde svag modvind under turen til Lyndby, så det var bare en skøn tur på fjorden, hvor solen så ud som om, den ville kunne bryde gennem skydækket til enhver tid, men det skete desværre ikke.
Da vi kom til Lejre Havkajak, skulle vi beslutte, om det var her, vi skulle holde pause, eller et andet sted. Vi fortsatte til Lyndby Havn, hvor vi var inde i bunden af havnen, her vi lå lidt og nød vinterens milde ankomst, og derefter satte vi kursen mod vikingeskibene, hvor vi holdt frokostpause og en god lang en af slagsen. Vi gik over til shelterne og satte os ind, vel vidende, at Lejre Havajak og Friluftsforening helst så, at vi meldte vores ankomst, inden man satte sig ind i shelterne. Vi nød frokosten og en skøn ølkage, som Patricia havde tryllet frem med hjælp fra Jakob. Efter frokosten og kagespiseriet gik vi en lille tur på pladsen, inden vi vendte kajakkerne og roede tilbage til Møllekrogen.
Turen: Møllekrogen til Lyndby og retur.
Dato: 16. november.
Deltagere: Jakob, Jens, Palle, Søren, Finn og jeg.
Turens længde 17,9 kilometer.
Vejret: Diset med vind 3 - 5 m/s fra sydlige retninger.
Temperaturer: Luften var 7 grader og vandet 5 grader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar