onsdag den 3. juni 2026

Onsdagstur med lidt udfordringer

Så kom jeg på vandet med Kajakhornsherred. På grund af vejret mente jeg, at det var bedst at sætte ud fra Hammer Bakke og ro til Bramsnæs, fordi. DMI havde lovet os svag til let vind fra sydøst, så det var helt perfekt. Vi satte ud i sol og let vind fra sydøst og roede mod Bramsnæs og så skulle vi da lige et smut ind i Vellerup Vig. Da vi sad inde i vigen kom en meget mørk sky mod os, så det var om at få regnjakkerne på inde vi blev overfaldet af en regnbyge, men den kom ikke, skyen var tæt, til gengæld skiftede vinden næsten 90 grader fra sydøst til sydvest, da vi kom ud af Vellerup Vig, og så var vinden en hel del kraftigere med hvide skumtoppe på bølgerne, så det var ret hårdt at ro mod Ejby. Det så også ud til, at det ville holde med tørt vejr og så var Bramsnæs ikke så godt, da vinden ville stå lige ind i vigen. Vi lagde således ind ved Ejby Havn og fant et fint sted til frokosten. Efter et stykke tid begyndte det at dryppe og så kom der en lille regnbyge over os, så det var om at komme i kajakkerne. Da vi var på vandet igen var der stort set ingen vind, så vi startede med at ro helt ind i bunden af Bramsnæs Vig inden vi vendte kajakkerne og satte kursen tilbage til Hammer Bakke, men vi fik ingen hjælp af rygvinden tilbage til Hammer Bakke. Vi kunne i stedet nyde den meget svage medvind og en anderledes kajaktur i gråvejr med ret kraftig modvind på første del af turen til Ejby og næsten ingen rygvid retur til Hammer Bakke. Det blev en lidt anderledes tur end vi plejer, men gråvejr kan også noget.
Man kan ikke fornemme på billedet at der var strid modvind.
Ankomst til Ejby for frokostpause.
Endnu en front med lidt regn passerer over os.
Sådan var vejret under næsten hele turen.
Turen: Hammer Bakke til Ejby.
Dato: 3. juni.
Deltagere: Vibeke, Jørgen og jeg.
Turens længde 20 kilometer (19,7 kilometer).
Vejret: I starten lidt sol der efter gråvejr med vind fra sydøst skiftende til sydvest på 4 til 2 m/s.
Temperaturerne: Luften var 18 grader og vandet 19 grader.