torsdag den 22. september 2022

Starten på efteråret

Efteråret er i fuld gang med ustadigt vejr, den ene dag regner det, så blæser det og der imellem skinner solen far en skyfri himmel. Onsdagen bød på efterårsvejr med sol fra en næsten skyfri himmel, ubetydelig vind og temperaturen lå i tyverne, det er lige netop det efterårsvejr jeg synes om til en kajaktur. Vi var blot tre, som satte ud fra Møllekrogen og roede til Østby Havn i dette fantastiske efterårsvejr. Da vi satte ud passerede et andet af efterårets kendetegn, idet en stor flok skræppende gæs fløj lavt over os på vej ind til Selsø. Efteråret er også tegn på, at der er meget få fritidssejlere på vandet, og dem der var på vandet, var typisk fritidsfiskere. Da vi rundede Selsø Hage fik vi lidt modvind og modstrøm. Ved Færgebroen var strømmen så stærk, at pagajen dårligt kunne flytte vandet, og efter det smalle løb kunne vi kun ane modstrømmen. Da vi kom til Østby Havn var Kristian netop ankommet på motorcykel og Palle på el moutinbike, hvilket var en dejlig ting, at de ville komme og spise frokost med os. Det blev en god lang frokostpause på en halanden times tid. Tilbage i kajakkerne havde vi svag medvind til Selsø Hage og stadig en svag modstrøm, det er et af det der sker, når pausen er lang og tidevandsstrømmen vender. Det blev er rigtig dejlig tur i et skønt efterårsvejr.
Kæmpe fugletræk af gæs på vej til Selsø.
Efterårsfarverne er begyndt ved Selsø Hage.
Frokost ved Østby Havn.

Turen: Møllekrogen til Østby Havn og retur.
Dato: 21. september.
Deltagere: Kim, Finn og jeg, Kristian og Palle var kørende.
Turens længde: 19 kilometer.
Vejret: Sol fra en næsten skyfri himmel, og svag vind fra nordvest på ca. 2 m/s.
Temperaturerne: Luften 22 grader og vandet 17 grader.



mandag den 5. september 2022

Københavns Havn

Vi var 12 deltagere på turen rundt i Københavns Havn, det var meningen at holde frokostpause på Trekroner, men ingen bord-og bænksæt, så frokosten blev holdt ved Det Rytmiske Musikkonservatorie. Fin tur rundt i havnen i et fantastisk vejr.
Mange besøgende til Den Lille Havfrue.
Knap så mange til Bjørn Nørgårds version.
Mere Bjørn Nørgård.
Havnen i Trekroner.
Bjarke Engels studieboliger.
Frokost i det grønne.
Papirøen i dag.
Spejlbilledet.
Vi sluttede i Nyhavn.

Turen: Københavns Havn.
Dato: 4. september.
Deltagere: Margit, Hanne Inger Birgitte, Lotte, Mette Jan. Klaus, Søren Henrik, Peter og jeg.
Turens længde: 26 kilometer
Vejret: Overvejende sol med vind fra sydøst på 5 - 6 m/s.
Temperaturer: 24 grader i luften og 20 grader i vandet.
Sporet mangler fra Kyssetrappen til Frihavnen.


torsdag den 1. september 2022

Hurtig torsdagstur

Det blev til en hurtig torsdagstur til Orø og Bognæs i et fantastisk rovejr, ingen vin og masser af sol. Vi startede 13 kajakker, to ville lidt videre og vi var 6, som roede over Bognæs tilbage. Ved Bognæs var der 4, som lige skulle ud i fjorden og køles lidt af. Flot dag fin tur.

Turen: Kajakklubben til Orø og via Bognæs tilbage.
Dato: 1. september.
Deltagere: Birgit, Grethe, Inger, Marianne, Jannie, Sidsel, Peter, Hans, Michael, Lars, Søren, Regin og jeg.
Turens længde: 14 kilometer.
Vejret: Sol fra en skyfri himmel, og ingen vind.
Temperaturerne: luften 22 grader og vandet 20 grader.