Efteråret er i fuld gang med ustadigt vejr, den ene dag regner det, så blæser det og der imellem skinner solen far en skyfri himmel. Onsdagen bød på efterårsvejr med sol fra en næsten skyfri himmel, ubetydelig vind og temperaturen lå i tyverne, det er lige netop det efterårsvejr jeg synes om til en kajaktur. Vi var blot tre, som satte ud fra Møllekrogen og roede til Østby Havn i dette fantastiske efterårsvejr. Da vi satte ud passerede et andet af efterårets kendetegn, idet en stor flok skræppende gæs fløj lavt over os på vej ind til Selsø. Efteråret er også tegn på, at der er meget få fritidssejlere på vandet, og dem der var på vandet, var typisk fritidsfiskere. Da vi rundede Selsø Hage fik vi lidt modvind og modstrøm. Ved Færgebroen var strømmen så stærk, at pagajen dårligt kunne flytte vandet, og efter det smalle løb kunne vi kun ane modstrømmen. Da vi kom til Østby Havn var Kristian netop ankommet på motorcykel og Palle på el moutinbike, hvilket var en dejlig ting, at de ville komme og spise frokost med os. Det blev en god lang frokostpause på en halanden times tid. Tilbage i kajakkerne havde vi svag medvind til Selsø Hage og stadig en svag modstrøm, det er et af det der sker, når pausen er lang og tidevandsstrømmen vender. Det blev er rigtig dejlig tur i et skønt efterårsvejr.
Kæmpe fugletræk af gæs på vej til Selsø.
Efterårsfarverne er begyndt ved Selsø Hage.
Frokost ved Østby Havn.
Turen: Møllekrogen til Østby Havn og retur.Dato: 21. september.
Deltagere: Kim, Finn og jeg, Kristian og Palle var kørende.
Turens længde: 19 kilometer.
Vejret: Sol fra en næsten skyfri himmel, og svag vind fra nordvest på ca. 2 m/s.
Temperaturerne: Luften 22 grader og vandet 17 grader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar