torsdag den 30. juli 2026

En varm, - meget varm sommerdag langs Røsnæs

Onsdagsvejret så ud som om, en tur langs Røsnæs var en mulighed, så jeg slog turen op, men der var ikke den helt store interesse for at få en god oplevelse langs en meget smuk kyst, men når den både bliver slået op på Kajakhornsherred og Holbæk Kajak Klub, så kunne der stables et hold på otte deltagere sammen. Et fint og ideelt antal til turen, så vi skulle sætte ud fra Vellerup Strand kl. 10.00, alle var klar og så roede vi mod Røsnæs fyr i et fantastisk vejer, godt nok med en del vind fra syd, men der er stor vanddybde helt inde under kysten, så vi kunne ro i læ for vinden. Kysten langs Røsnæs byder på en rigtig fin og meget varieret natur, og så tager kysten sig ekstre flot ud i sol fra en næsten skyfri himmel. Vi holdt en del drikkepauser under turen og lagde ind i havnen ved Nyby for frokost. Vi var nødt til at benytte havnen da bugten var fuld af ildelugtende tang, og så var der mange badende i det flotte vejr. Vi nød frokosten og kom fint af sted mod fyret, hvor vi kunne mærke søndenvinden, så efter et kort ophold i kajakkerne roede vi tilbage mod Nyby Havn og startede med at stå i kø til ishuset, så sukkerdepoterne også kunne blive fyldt op. Da vi kom ud af havnen kunne vi opleve tre marsvin lige uden for havnen, også en dejlig oplevelse sammen med den flotte kyststrækning. Tilbage ved bilerne fik vi hurtigt pakket sammen efter en fin tur langs Røsnæs.
Landgang ved Nyby Havn for frokost.
Den meget varierede.
Tempoet var lavt og varmen ekstrem.
Det smukke fyr på spidsen af røsnæs.

Turen: Vellerup Strand til Røsnæs Fyr.
Dato: 29. juli.
Deltegere: Jens, Vibeke og Jørgen fra Kajakhornsherred. Margit, Lilian, Sv. Aage, Søren og jeg.
Turens længde: 24 Ole kilometer og 27,7 målte kilometer.
Vejret: Sol fra en skyfti himmel med let vind fra syd på 6 - 7 m/s.
Temperaturerne: Luften var 22 til 27 grader og vandet blåt 18 grader koldt.


onsdag den 15. juli 2026

Et kig på sæler og rundt om Knudshoved

I sidste uge talte Jens og jeg om, hvilke ture vi skulle prøve at komme ud og opleve i denne sommer, og rundt om Knudshoved var den tur vi skulle tage på, første gang vejret tillod det, og det var så heldigt, at det blev ugen efter. Vi er ikke er ret mange tilbage i Kajakhornsherreds ellers store aktive flok, så jeg slog turen op i kajakklubben og så blev vi ni deltagere. Da vi kom fra mange forskellige steder, så var det lidt begrænset med samkørsel, men vi mødtes alle 09:30 ved Svinø Havn og vupti, så var vi klar og sad i kajakkerne i den strømfyldte Dybsø rende. Vi kom fint ud at renden og roede mod Avnø og ud til sælområderne. Vi kunne se en masse sæler ligge på sælbanken og den mange store sten. Sælerne smuttede i vandet og kom ret tæt på os specielt de mange babysæter var nysgerrige og kom ret tæt på, men mødrene lå og hylede efter ungerne. Efter at have ligget og drevet med sælerne roede vi ind mod Knudshoved Odde og fulgte kysten frem til Draget, hvor vi lagde ind for frokost. Vi sad fint i skygge for solen og nød en god lang frokostplause, hvor den stod på masser af moraller og hjemmebagt knækbrød til dessert. Tibage ved kajakkerne bar vi dem over Draget og roede rundt om Knudshoved i det mest fantastiske vejr, som gør oplevelsen fra kajakken endnu større. Vi gik i land ude på spidsen og skulle da lige op på toppe, hvor man han se Storebæltsbroen i nordlig retning og de to Storestrømsbroer og Farøbroen i østligretning. Det er bare så fantastisk at stå der ude på det yderste af Knudshoved og nyde det fantastiske syn langs kysterne. Vi fortsatte tilbage til Draget, hvor vi lå lidt og fik kølet os lidt af inden det lange kryds til Svinø. Vi holdt en hastighed på næsten 7 km/t. under krydset til Svinø. Tilgage ved udgangsstedet fik vi pakket sammen og så var det badetid, og hvor var det dejligt med et køligt bad i det 24 graders varme Dybsø vand. Det blev bare en super dejlig tur i det fantastiske område med masser af sæler og flot natur.
Sælerne kom forholdsvis tæt på os.
Masser af nysgerrige sæler.
Frokost med dessert i skyggen for middagssolen.
Den flotteste del af turen er ubetinget sydsiden af Knudshoved med skrænterne.
Så rundede vi Knudshoved.
Udsigtspunktet ved Gedætstenen aller yderst på Knudshoved.
Kystnær roning langs sydsiden af Knudshoved.
Turen: Fra Svinø til Avnø og rundt om Knudshoved
Dato: 15. juli.
Deltagere: Margit, Hanne, Henrik, Peter fra HKK og Inga, Vibeke og Jørgen, Jens H. og jeg fra Kajakhornsherred.
Turens længde: 26 kilometer.
Vejret: Sol fra en skyfri himmel og svag vind fra syd øst til syd sydøst på 2 - 4 m/s.
Temperaturerne: vandet var 24 grader og luften 26 grader.


onsdag den 8. juli 2026

Den modsatte tur på Roskilde Fjord

En dag med kraftig vind fra vest betød, så et det næsten kun muligt at ro langs Hornsherredskysten på Roskilde Fjord, men den tur roede vi også sidste gang vi var på vandet. Vi er dog ret gode til at variere denne tur, så det nærmest bliver en rundtur, men i dag vendte vi turen, så vi satte ud fra gæstfrie Lejre Havkajak og roede turen modsat. Bare det at vende turen gør, at det bliver det en helt anden tur. Da vi kom ud på fjorden roede vi ud til Hyldeholm og Langholm i medvind. Da vi nærmede os Langholm kunne vi se en stor fugl sidde inde på øen og spise sit bytte, var det havørnen - ja, det var havørnen og da vi nærmede os Langholm i passende afstand lettede de store ørn og fjøj op til den nordlige ende af øen i meget lav højde. Det var ret meget højvande, så vi kunne ro hen over revet syd for Langholm og så roede vi i læ langs østsiden af Langholm. Da vi nærmede os nordenden snakkede vi om det var ørnen eller skiltet med fuglereservat vi kunne se, og ja, det var begge dele, ørnen sad ved skiltet og lettede igen da vi nærmede os. Havørnen havde tydelige problemer i den kraftige modvind, så den måtte vende om og så fløj lige hen over os. Atter en rigtig god oplevelse med havørn, men nu havde vi ret så kraftig modvind ind mod Strandlund, men vi havde ikke lige så stort et problem som ørnens havde i modvind. Efter Strandlund fortsatte vi forholdsvis kystnært frem til Møllekrogen, hvor vi lagde ind for frokost. Under frokosten kom vi i snak med en kvindelig hjemløs med arbejde, som boede permanent i sin autocamper og hørte om problemerne med at finde overnatningspladser. En meget besynderlig situation at være hjemløs med arbejde og ingen fast bopæl, men interesasant. Efter frokostpausen skulle vinden gå lidt mere i nordøst, så vi også ville få lidt rygvind retur til Lyndby. Vi besluttede at ro sydover til Sælstenen denne skønne dag med masser af sol og vestenvind, som blev en fantastisk dag på Roskilde Fjord.
Fantastisk dag på Roskilde Fjord.
Havørnen stod og spiste byttet i det høje græs.
Så lettede havørnen og forsøgte sig med at flyve mod vinden.
Masser af gæs som stod og kiggede på de firbenede.
Så rundede vi verdens grimmeste sæl og sømærke, bemærk hvor højt vandet står.

Turen: Lejre Havkajak til Møllekrogen
Dato: 8. juli.
Deltagere: Jens H. og jeg.
Turens længde: 20,4 kilometer.
Vejret: Sol, få skyer og vind fra vest til nordvest på 6 - 7 m/s og ca. 11 m/s i vindstødene.
Temperaturerne: Luften var 23 grader lige som vandet.