onsdag den 15. juli 2026

Et kig på sæler og rundt om Knudshoved

I sidste uge talte Jens og jeg om, hvilke ture vi skulle prøve at komme ud og opleve i denne sommer, og rundt om Knudshoved var den tur vi skulle tage på, første gang vejret tillod det, og det var så heldigt, at det blev ugen efter. Vi er ikke er ret mange tilbage i Kajakhornsherreds ellers store aktive flok, så jeg slog turen op i kajakklubben og så blev vi ni deltagere. Da vi kom fra mange forskellige steder, så var det lidt begrænset med samkørsel, men vi mødtes alle 09:30 ved Svinø Havn og vupti, så var vi klar og sad i kajakkerne i den strømfyldte Dybsø rende. Vi kom fint ud at renden og roede mod Avnø og ud til sælområderne. Vi kunne se en masse sæler ligge på sælbanken og den mange store sten. Sælerne smuttede i vandet og kom ret tæt på os specielt de mange babysæter var nysgerrige og kom ret tæt på, men mødrene lå og hylede efter ungerne. Efter at have ligget og drevet med sælerne roede vi ind mod Knudshoved Odde og fulgte kysten frem til Draget, hvor vi lagde ind for frokost. Vi sad fint i skygge for solen og nød en god lang frokostplause, hvor den stod på masser af moraller og hjemmebagt knækbrød til dessert. Tibage ved kajakkerne bar vi dem over Draget og roede rundt om Knudshoved i det mest fantastiske vejr, som gør oplevelsen fra kajakken endnu større. Vi gik i land ude på spidsen og skulle da lige op på toppe, hvor man han se Storebæltsbroen i nordlig retning og de to Storestrømsbroer og Farøbroen i østligretning. Det er bare så fantastisk at stå der ude på det yderste af Knudshoved og nyde det fantastiske syn langs kysterne. Vi fortsatte tilbage til Draget, hvor vi lå lidt og fik kølet os lidt af inden det lange kryds til Svinø. Vi holdt en hastighed på næsten 7 km/t. under krydset til Svinø. Tilgage ved udgangsstedet fik vi pakket sammen og så var det badetid, og hvor var det dejligt med et køligt bad i det 24 graders varme Dybsø vand. Det blev bare en super dejlig tur i det fantastiske område med masser af sæler og flot natur.
Sælerne kom forholdsvis tæt på os.
Masser af nysgerrige sæler.
Frokost med dessert i skyggen for middagssolen.
Den flotteste del af turen er ubetinget sydsiden af Knudshoved med skrænterne.
Så rundede vi Knudshoved.
Udsigtspunktet ved Gedætstenen aller yderst på Knudshoved.
Kystnær roning langs sydsiden af Knudshoved.
Turen: Fra Svinø til Avnø og rundt om Knudshoved
Dato: 15. juli.
Deltagere: Margit, Hanne, Henrik, Peter fra HKK og Inga, Vibeke og Jørgen, Jens H. og jeg fra Kajakhornsherred.
Turens længde: 26 kilometer.
Vejret: Sol fra en skyfri himmel og svag vind fra syd øst til syd sydøst på 2 - 4 m/s.
Temperaturerne: vandet var 24 grader og luften 26 grader.


Ingen kommentarer: