onsdag den 30. november 2016

Fra Skovbroen til Skuldelev og retur

Onsdagen bød på ret kraftig vind fra vest, så det blev turen fra Skovbroen til Skuldelev, og da det samtidig var højvandet, er det et ganske godt sted at ro. Bugten ved Østby gav ingen problemer ud over, at der skulle tages godt fat for at komme frem. Vi valgte at ro bag om en enorm flok blishøns, som klogeligt valgte at blive på vandet. Da vi kom til Skuldelev, mødte vi de nye ejere af Peberholm, som skulle over og nyde deres nye besiddelse.



Vi valgte at vende og ro over til shelteren for at nyde frokosten i læ for vinden. Patricia havde bagt en skøn kage, som vi nød til kaffen. Efter frokosten gik vi en tur i området for at få lidt varme i benene, men vinden gjorde bare, at gåturen ikke hjalp ret meget på at få lidt varme i kroppen. Tilbage ved kajakkerne gjorde vi klar til turen tilbage til Skovbroen, i starten med fin medvind som kunne hjælpe os en hel del.


Vi valgte at ro kystnært, da vandstanden var mere end 20 cm. over normal vandstand. Bugten ved Østby bød  på noget mere vind end den første del af turen, men ude i bugten fik vi ret meget medvind. Ellers holdt vi os godt inde under land for at nyde naturen. Det blev en fin tur med en god fart, og vi var da også kun 3,5 time om at ro begge strækninger.

De nye ejere af Peberholm.

Turen: Skovbroen til Skuldelev og retur
Dato: 30 november.
Deltagere: Jakob, Kim, Jens, Palle, Finn og jeg.
Turens længde: 16,9.
Vejret: Overvejende overskyet med vind fra nordvest på 6 - 8 m/s.
Temperaturerne: Luften var 6 - 7 grader og vandet blot 5 grader.


Ingen kommentarer: