Weekendtur på Immeln

Ingerlise og Bjarne havde foreslået en tur på Immeln, så selvfølgelig skal vi en weekendtur til Sveriges tredje største sø - Immeln specielt, når der er guide med. Datoen blev fastsat til 2. og 3. maj, fordi vejret selvfølgelig ville blive perfekt. På turen blev vi Ingerlise og Bjarne, Torben, Jakob, Benny, Preben, Per, Dan og jeg. Vi blev således ni kajakker på tur i det gamle Snaphaneland.

Efter opsamling var det første mødested klokken 10.00 ved parkeringspladsen lige efter Øresundsbroen. Alle var der til tiden, så vi lige kunne aftale de sidste detaljer omkring køreturen til Immeln og lige nyde en kop kaffe og Ingerlises hjemmebagte snegle, og så af sted igen mod Immeln.

Da vi nåede Immeln, fik vi hurtigt lagt kajakkerne ned til vandet, og så var det tid til frokost med efterfølgende kaffe og kage fra Patricia, inden vi pakkede kajakkerne.

Da kajakkerne var pakket, og vi selv var klar til turen, var det ud på søen, og i roligt tempo med medvind gik det nord over. Der var ikke megen vind, til gengæld skinnede solen fra en skyfri himmel, så der var skruet godt op for varmen.

Det er svært at forestille sig, at det gamle snaphaneland var mere bart. I Immeln er der rigtig mange store sten lige under vandoverfladen med samme barbariske egenskaber som de gamle Snaphaner, alle uden undtagelser var på ridetur - heldigvis kun med overfladiske skrammer.

Man taler om, at Immeln har lige så mange øer, som der er dage i året, og som dansker er det betagende at se de mange små øer, som i 1600-taller var beboet af snaphaner, der kunne holde sig skjult på øerne for den svenske hær. I den nordlige ende af søen gik turen igenmnem en smal rende mellem to øer og frem mod Brotorpet, hvor vi skulle slå lejr.

Generelt skal man ikke ro helt ind under kysten på grund af de mange sten. Flere tog chancen og opdagede, at det er en dårlig ide.

Fremme ved Brotorpet var der en del fjeldvandrere, som lige snuppede lejrpladsen ved søbredden. Vi fandt shelterpladsen mere indbydende, så vi fandt nogle næsten plane steder til at slå telt og tarp op. Dan og Benny ville hellere overnatte i shelteren, så det blev et perfekt område til lejrplads under nyudsprungne bøgetræer og lige ud til søen, det kunne simpelthen ikke være bedre.

Efter aftensmaden gik vi tur i området, vi skulle da lige se overbæringen på 500 meter til Filkesjöen. På denne shelterplads lå en lille dansk gruppe på fire, som også var taget til området for at blive en oplevelse rigere. De havde lige været i skoven for at skaffe varme til natten, det kan kajakvogne også bruges til.

God nat - hvilken solnedgang over træerne.

Efter gåturen fandt vi tilbage til lejren og fik kaffe og Ingerlises hjemmelavede pandekage. Derefter var det om at finde soveposen efter en god dag på Immeln.

God morgen - hvilken udsigt fra teltåbningen. Stille, men koldt, morgentemperaturen var blot 6 grader. Så let frysende blev morgenmaden klargjort og indtaget med varm kaffe.

Under morgenmaden aftalte vi afgangstid klokken 10.00, det blev overholdt af alle. Afgangen var med spejlblank sø, let morgendis og ingen vind.

Tilbageturen blev inde i bugter og rundt om nogen af de mange øer. Vi befinder os i fuglenes ynglesæsson, så vi holdt os naturligvis fra de øer, som var markeret som fuglenes yngleområde.

Søndagsfrokosten skulle indtages ved Breanäs, hvor der var et skønt lille friluftsområde med strand og bænke.

Et meget velegnet område til en lille kajaksøndagsfrokost. Vi fylder en hel del med ni kajakker. Der var opsat skilte om ingen kanoer på området - godt der ikke stod noget om kajakker.

Det blæste lidt op, og himlen blev dækket af flere og flere skyer. Turen tilbage til udgangssstedet
blev således i let modvind. Den første af øerne var Prästön, hvor nogle præster var flygtet over efter at have forgiftet nogle svenske soldater. Syd for Prästön ligger ligeledes nogle historiske øer fra Snaphanetiden. Kvinöerna består af to små øer, som ligger lige op ad hinanden. Her flygtede kvinder og børn over for at slippe for den svenske hær under urolighederne. Det kan undre, at soldaterne ikke kunne komme over til øerne, om det var, fordi de ikke kunne svømme, eller der ikke var andre overfartsmuligheder.

Over søen så vi rigig mange rovfulgle og noget så sjældent som en fiskeørn over sin rede. Et meget flot og betagende syn.

I midten af billedet kan man lige se fiskeørnens rede. Der var fugle i reden, så vi holdt os på god afstand.

Ørn i rede og i luften.

Det gik meget fint med tilbageturen. Den var i en helt anden synsvinkel, så det var en meget betagende tur i et fantastisk område. Ud over en hel del grundstødninger var det det, der må betegnes som en perfekt og fantastisk tur med gode rovenner.

Turen i tal: Afstand fra Kastrup til Immelns Kanotcenter er blot 160 km. Fra København tager det et par timer at køre til udgangsstedet i den sydlige ende af Immeln.

Distancen 1. dag 16.2 km. 2. dag 18,6 km. Ialt 34,8 km.

Vejret var bare fantastisk under turen, sol med ca. 16 grader og ca. 6 grader om natten, dog ikke megen sol. Under hjemturen fik vi afprøvet vinduesviskerne.

Foto. Jakob og Ole.

Fra Vellerup til Bramsnæs

Onsdag den 29. april.

Turen til Immeln er i den kommende weekend, så i dag blev vi kun Jakob, Benny og jeg. Flere havde meldt afbud til turen. Vi skulle lige ud på en lille tur inden vi tager til Sverige i weekenden. En af de rigtig gode ture på Isefjorden er langs Hornsherredskysten. Vi lagde ud fra Vellerup og aftalte at frokosten skulle indtagen på spidsen af Bramsnæs.

Vellerup Vig er altid en flot område og når solen skinner fra en skyfri himmel, så er det en ekstra god oplevelse at lægge ud fra stranden ved den gamle færgemole.

Kysten ned mod Ejby har rigtig fået forårsfarver, Træerne har fået nye blade og hvidtjørnen er allerede sprunget ud. Vi mødte ingen sæler og ingen marsvin selvom det er ved at være på den tid at de viser sig inde i fjorden.

Vi fulgte kysten rundt i vigen inden vi gik i land på Bramsnæs. Jakob skulle lige prøve at finde det sted, han trådte sine barnesko. Vi valgte Bramsnæs, så vi rigtig kunne ligge og nyde det gode vejr og iagttage hvor det nu var, Jakob har boet som barn. Det er en kyststrækning, som har ændret sig meget i de seneste år. Patricia havde som sædvanlig sørget for at vi fik dejlig kage til kaffen.

.

Udsigten fra pausestedet over mod Ejby Havn var bare flot i dag.

Tilbageturen var som sædvanlig i medbvind, så vi kunne nyde turen tilbage mod Vellerup. Hornfisken er kommet, vi kunne se hornfisk suse rundt i vandoverfladen for at gyde.

Vi har roet turen flere gange i år, så det er spændende at følge flere af de gamle huses ombygning fra vandsiden. Min kalender er lidt kaotisk i dag. Først rotur på Isefjorden, så hjem og ordne roudstyr, derefter til København og spise, inden vi kørte retur så i "Gasværket" og opleve "Elsk mig i nat". Jeg nåede det hele og havde en meget fin dag.

Dagen tur i tal.

Distancen: 12,2 km.

Vejret: Fantastisk.

Vandtemperaturen: ca. 12 grader.

.

Foto: Jakob og Ole.

En forårsdag på Susåen.

Onsdag den 15. april.

Planlægningen sagde Susåen, og vi var en pæn flok på 9 kajakker med indhold, som startede i Roskilde og Korsør klokken 9.00. I dag var vi Ingerlise, Bjarne, Henrik, Arne, Jakob, Benny, Torben, Elgjægeren og jeg. Vi ville ro fra Vrangstrup til Skelby, som vi fik oplyst, er det flotteste stykke af Susåen. Da vi ankom til isætningspladsen i Vrangstrup klokken 09.45, fik vi hurtigt læsset af, lagt kajakkerne ned til åen og klargjort til turen, derefter kørte vi bilerne til Skelby. Arne kørte os tilbage til Vrangstrup, hvorefter vi fik klargjort og sat kajakkerne i vandet. I mellemtiden fik Benny en lektion i, hvordan man ikke skal sætte kajakken i strømfyldt vandløb, ved fælles hjælp fik han reddet kajakken, og det meste af udstyret og gjort sig klar til turen.

Vrangstrup isætningsplads er et meget fint lille sted at sætte i. Susåen ligger et stykke nede i forhold til parkeringspladsen, men der er en rullebane til kajakker og kanoer, så det var nemt at komme ned til isætningsområdet. Susåen er tilpas bred og dyb, men strømmen er meget kraftig på denne årstid. Isætningspladsen er dog ikke ret stor, så der var trængsel ved kajen, da ni kajakker skulle på vandet.

Ved fælles hjælp kom alle på vandet, og så gik det med strømmen mod Tystrup sø. Uden at bruge pagajen kunne vi drive med ca. 4 km. i timen, så den vil ikke være rar at ro op imod. Umiddelbart efter Vrangstrup ligger åen dybt i landskabet, så der ikke er så meget at se.

Efter nogle få hundrede meter kunne vi begynde at nyde landskabet og de mange dyr og fugle, som opholder sig langs åen.

Landslabet langs Susåen er et meget smukt område med en spændende historie.

Flere gårde ligger med en meget flot udsigt til skoven, marker og Susåen.

Ved Næsby ligger noget der ligner resterne af en gammel kirke, men efter turen har jeg fået at vide fra lokal side, at det er resterne af en gammel kostald. Før i tiden skulle kvæget bo ordentligt her på egnen.

.

Vi kom lidt sent afsted fra Vrangstrup, så efter ca. 10 km. begyndte det indre ur at tænke på frokost. Vi holdt en kort frokostpause lige ved åens udmundingen til Tystrup Sø. Vi fandt en lille rasteplads med udsigt til Broby Vesterskov og Næsbyholm skov, hvor vi kunne nyde madpakkerne, Patricias kage og Arnes småkager.

Vi kunne nu mærke den kraftige vind fra søen, så det var om at komme i læ af Næsbyholm Skov, når søerne skulle besejres.

.

Bøgen var stor, flot lysegrøn og nyudsprungen. På turen ned over søen så vi en del musvåger, og nogen få så også en fiskeørn.

.

Kastevindene føg hen over Tystrup sø, så det var bare om at holde sig inde under land i læ for blæsten.

Hva' vej ska' vi, du?

Kære Voldborg - gi os i dag medvind. En lille bøn til ham, der styrede blæsevejret, hjalp ikke - det blæste ca. 11 m/s. direkte mod os ned over søerne. Da vi efter ca. fire kilometer i strid modvind endelig kom til renden mellem Tystrup og Bavelse sø, troede nogle, at nu var det slut med at ro på sø i modvind - men der var lige Bavelse Sø, hvor bølgererne var mere krappe og lige imod, heldigvis er den ikke så stor, men den trak virkelig "søm" ud, så Henriks bønner til vejrmanden hjalp ikke meget.

Bavelse ligger med hovedbygning, kirke og avlsbygninger lige ned til søen og tager sig flot og velholdt ud i forårssolen.

Efter Bavelse Sø samlede vi op ved Fuglebjerg Broen. Da alle var med og fik mulighed for at puste ud efter at have besejret to stride søer, blev det igen å, og den sidste strækning var også med medvind og lidt medstrøm, så det gik let.

Ankomst Skelby efter en stor naturoplevelse. Biler og trailere stod klar til at fragte ni trætte kajakroere videre, endnu en oplevelse rigere.

Susåen er en fantastisk naturoplevelse, men det har gebyrgribben Næstved Kommune også indset, så Næstved Kommune har lagt en skat på 100 kr. på hver kajak- eller kanoroer, der tager på tur i området. Den tur vi tog fra Vrangstrup til Skelby koster således 100 kr. i afgift til kommune. Med flere tusinde kanoer og kajakker om året på Susåen beløber det sig til en hel del penge hen over sæsonen. Utroligt at man vil være bekendt at lægger afgift i den størrelse på naturen. Vi brugte godt nok to isætningspladser, en rasteplads samt en offentlig parkeringsplads. Med den slags afgifter vil mange - rigtig mange undlade at indløse en sejltilladelse.

Dagen distance: 23,7 km.

Vejret: vekslende skydække med en del sol og temperaturen omkring 18 grader.

Hård vind fra øst ca. 11 m/s.

Foto: Elgjægeren, Jakob og jeg.

Solskin over Jægerspris

Onsdag den 8. april.

En kedelig onsdag morgen med støvregn og formiddagsdis, men DMI lovede opklaring med sol fra en skyfri himmel fra klokken 12.00, så vi var i vinterbeklædning fra morgenstunden. Vi lagde ud fra Kulhuse. Jakob lagde ud fra Sølager og krydsede renden, så vi kunne afgå klokken 10.00. Christian og Mette skulle støde til ved Alholm, så det var vigtigt at komme af sted til tiden. Jakob var allerede ved Kulhuse klokken 09.30, og Benny var også fremme i god tid. På turen deltog Jakob, Arne, Benny, Torben, Christian, Mette og Inger. De sidste to stødte til under turen tilbage mod Kulhuse.

Vi var hurtigt i kajakkerne fra stranden på vestsiden af Kulhuse Havn. Her er nemt at komme til vandet, og der er en god fast sandbund og lavvandet, men også mange store sten, så man skal godt ud fra kysten for at undgå grundstødning på disse.

Det militære skydeterræn var åbent for sejllads, så vi kunne ro langs kysten forbi skydeterrænet. Der skydes stort set hver dag, så når der endelig er åbent område, må vi benytte lejligheden til at opleve denne fantastiske kyststrækning. Området er meget varieret med et rigt dyre- og fugleliv. Lige efter Alholm kunne vi skimte en enkelt sæl et godt stykke fra os. Da vi gik i land for at nyde frokosten, blev vi iagttaget af et par rådyr - de stod længe og betragtede os, men de ser jo heller ikke mennesker uden sløring og uniform, så vi var nok meget spændende at se på.

.

På vejen sydover kunne vi mærke, at disen forsvandt, og den blå himmel blev mere og mere synlig.

DMI forudsagde sol fra middag og præcis klokken 12,05 kom solen frem, vinden - eller den smule vind der var- forsvandt, og så havde vi et helt fantastisk "sommervejr" under resten af turen. Vi fandt en dejligt sted, hvor vi kunne sidde og nyde kysten og det gode vejr. Det viste sig hurtigt, at to tynde uldtrøjer under tørdragten var for meget, så jeg havde fået et lag for meget på. Tilbageturen blev en meget hed affære.

Over alt langs kysten inden for skydeområdet ligger mange millitære efterladenskaber. Jeg har nævnt det før, at området er nærmest broderet med disse store granater, som ligger på fjordbunden meget langt ude i vandet og der er ikke blevet færre siden sidst tur - hva mæ en oprydning?

På tilbageturen stødte Christians kone Mette til. Mette synes ikke vejret var alt for spændende i morges, men op af dagen fik hun kajakken i vandet og mødte os lige ved den nordlige ende af det militære område. Lidt senere stødte Inger også til og fulgte os til nordsiden af Alholm, hvor de roede tilbage til deres udgangssted i nærheden af deres sommerhuse.

Tilbageturen til Kulhuse blev en rigtig afslapningstur. Jeg havde det meget for varmt i tørdragten. I starten af turen var påklædningen passende, men da solen kom frem, blev det bare alt for varmt. Benny havde forberedt sig på sommervejret og havde i dag sin våddragt på, og det skulle vise sig, at det var en klog beslutning. Da jeg kom ud af tørdragten, var jeg helt våd af sved på overkroppen - og det var ikke, fordi vi måtte slide med pagajen, vi hyggede os meget under turen. Vejret, kysten og fjordbunden var bare helt fantastiske oplevelser i dag. Igen passede vejrudsigten.

Her ligger den lille ø Alholm og tager sig godt ud i solen. Selve kysten helt fra Munkholmbroen til Kulhuse er noget helt særligt. Kyststrækningen er meget flot hele året, så når der ikke skydes i området, er det bare om at nyde denne kyststrækning.

Kysten syd for Kulhuse er et sommerhusområde med sommerhuse helt ned til stranden fra Kulhuse og til nogle få hundrede meter, før det bliver militært område.

Så var det tid at tage afsked med Mette, Inger og Christian, som roede tilbage til deres sommerhus på den anden side af Alholm.

Dagen distance: 19,8 km.

Vejret: i starten overskyet og diset, fra middag opklaring fuld sol og ingen vind.

Temperatur: 9 - 18 grader

Vandtemperaturen: ca. 8 grader

Som det kan ses på perspektivbilledet, er det ikke muligt at ro mellem Alholm og Kulhuse.

Høj sol og ingen vind hele dagen - aprilsnar

Onsdag den 1. april.

Vi har tit talt om, at det kunne blive en god oplevelse at starte turen fra Skovbroen og ro ind til Møllekrogen for at spise frokost ved Klinten, men vejr og vind skal jo passe til turen. I dag var vi blevet lovet fuld sol og svag vind hele dagen og tocifrede temperaturer, men det er som bekendt første april, så det blev en aprilsnar. Dagen startede med støvregn, derefter gråvejr med dis og en temperatur lige under de ti grader, så selvom solen ikke skinnede, var det en rigtig fin forårsdag.
Vi var i dag Elgjægeren, Torben, Jakob, Henrik, Arne, Benny og jeg, og vi lagde ud fra skovbroen klokken 10.00. En smule uklart vejr kunne ikke ødelægge en god oplevelse.

Vi rundede Selsø Hage og roede frem forbi Sønderby og vigen ud for Selsø Slot, hvor vi kunne spore en vis opklaring i vejret.

Kyststrækningen mellem Selsø Hage og Møllekrogen eller Gershøj er meget flot med et meget rigt fugleliv. Vi havde håbet på, at havørnen fra Bognæs ville komme forbi, men den blev over Kattinge Vig.

Der var rigtig mange svaner i bugten ved Selsø Slot, de skyndte sig væk da vi kom. Et flot syn at se svanerne lette parvis.

Vi rundede lige Møllekrogen, inden vi roede tilbage til Klinten, hvor vi gjorde klar til landgang for at nyde de medbragte madpakker, kaffen og Patricias kage.

Der er ekstremt dejligt ved Klinten, hvor vi fandt et passende sted til frokostpause. Efter maden gik vi en tur rundt i området, som er skabt helt tilbage fra istiden, et betagende syn ud over Møllekrogen.

.

Oppe fra bakken kan udsigten over Møllekrogen nydes.

Selsø Slot ligge godt beskyttet inde bag kysten. Det ligger bare dér og ser så eventyragtigt ud. Vigen ud for Selsø Slot afviger en hel del fra den øvrige del af Roskilde Fjord med sin gode sandbund, og er nok det eneste sted i Roskilde Fjord, der er fyldt med store sten.

Da vi kom frem mod Selsø Hage med Eskildsø lige fremme, var det efterhånden blevet helt vindstille, men stadig ingen sol, alligevel et fantastisk vejr. Selvom solen ikke kom frem i dag, så kunne vi godt mærke i huden, at solen trods alt var der. Turen mellem Skovbroen og Møllekrogen blev som vi havde håbet på - en flot tur.

Bemærk den store aktivitet, når der skal pakkes sammen efter igen at have være på fjorden og fået en god oplevelse.

Dagens distance: 15,4 km.

Vejret: Overskyet, svag vind fra nordvest 3-4 m/s.

Temperatur: ca. 11 grader.

Vandtemperatur: ca. 8 grader.

.

Foto: Elgjægeren, Torben, Arne, Jakob og jeg.