onsdag den 21. oktober 2026

Efterårstur på Isefjorden

Efteråret er som regel en grå affære med regn og vind. I dag var der godt nok ikke ret meget vind, men en efterårsdag med dis og støvregn, og så føltes det ret koldt. Til gengæld var det glædeligt, at vi var syv kajakker, der satte ud fra stranden ved Hammer Bakke og lagde ud i let modvind fra sydøst. Vi roede ind i Vellerup Vig og fortsatte kystnært til Ejby Havn, hvor vi lagde ind for frokost. Det blev ikke en lang frokostpause, da der var ret køligt. Vi kom hurtigt i kajakkerne og fortsatte ind i bunden af Bramsnæs Vig, inden vi returnerede til Hammer Bakke. Under turen oplevede vi enkelt små flokke af trækfugle, ellers var det en tur uden ret mange oplevelser. Der skulle komme lidt mere regn omkring klokken 2, men først da vi var tilbage ved Hammer Bakke kom der lidt mere regn, ikke meget, men det gjorde, at vi var ret hurtige til at få pakket bilerne og skiftet til tørt tøj efter en fin efterårstur på Isefjorden.
Diset og koldt efterårsvejr.
Syv kajakker på stranden ved Ejby Havn.
Det var efterårsfarver, men på grund af efterårsvejret var det som om der manglede noget - solskin.
 
Turen: Hammer Bakke til Ejby
Dato: 21. Oktober.
Deltagere: Lilian og Svend-Åge, Vibeke og Jørgen, Flemming, Jens H. og jeg.
Turens længde: 20 kilometer.
Vejret: Gråt efterårsvejr med lidt støvregn og svag vind fra sydøst.
Temperaturene 10 grader. 


Ingen kommentarer: