Hvorfor ikke bruge denne fantastiske torsdag til et par gode lange kryds. Vi lagde ud fra klubben og roede til Kirsebærholmen, hvor vi krydsede til Kyndeløse Nordmark, et kryds på 5 kilometer med en gennemsnitsfart på 6 km/t. Det var så blevet kaffetid, så en kort strække ben og drikke kaffe pause. Efter pausen roede vi til Ejby, hvor det så var blevet frokosttid. Vi lagde ind ved sejlklubben, hvor vi nød frokosten og det flotte efterårsvejr, derefter retur til Kyndeløse, hvor vi krydsede til Holbæk Fjord, et kryds på 6 km. med en gennemsnitsfart på 7 km/t. Der efter i lige linie ind til kajakklubben. Vejret var fantastisk, så det var bare om at nyde fjorden denne septemberdag.
Turen: Fra Holbæk til Kyndeløse og Ejby og retur.
Dato 22. september.
Deltagere: Grethe, Lesbeth, Birgit, Michael og Ole.
Turens længde: 24 kilometer.
Vejret: Dagen startede med lidt varmedis, som hurtigt forsvandt, derefter sol fra en skyfri himmel med svag vind fra øst til sydøst. 2 - 3 m/S.
Temperaturerne: Luften var 18 grader og det var vandet også.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar