lørdag den 3. september 2016

Kongsøre til Nykøbing

Vi var blot to fra OKK-Center, som ville ud og ro denne skønne lørdag, hvor vinden var svag og solen også viste sig en gang imellem. Vi kørte til Sandskredet ved Kongsøre, hvor vi satte ud for at ro op mod Nykøbing. Ved Marinestationen Kongsøre var de ved at gøre klar til Dronningens besøg om mandagen, så der var travlhed. Vi roede forbi og fulgte kysten i passende afstand og nød den overvejende medvind. Ved Psykiatrihospitalet vendte vi og roede tilbage til Strandhusene, hvor vi lagde ind for at nyde frokosten, hvorefter vi roede tilbage til Sandskredet. Også på turen tilbage havde vi overvejende medvind, så vi holdt en god fart under hele turen. Der er noget der siger mig, at det har ikke været den store succes med oplevelsesture fra OKK-Center. Det har været gode ture, men tilslutningen har ikke været overvældende.


Turen: Sandskredet Kongsøre til Nykøbing og retur.
Dato: 3. september.
Deltagere:
Turens længde: 26,4 kilometer.


Ingen kommentarer: