onsdag den 5. august 2015

Inderbredningen rundt

Sommeren er kommet, den har godt nok været ventet i hele juli, men nu er den her, men vi er allerede i august, så måske får vi en flot og tiltrængt eftersommer. I dag var vi 9 kajakker, som satte ud fra Hammer Bakke og roede Inderbredningen rundt. Elgjægeren var med igen efter lang pause, så det var dejligt at se ham igen. Vi startede med at ligge og vente på, at færgen skulle lægge fra, så vi kunne komme forbi. Vi fulgte kysten i passende afstand til Ejby, hvor vi lå lidt og nød det flotte vejr. Vinden tog af, så der var næsten blank Isefjord at ro på, noget vi ikke har prøvet ret mange gange i år. Vi lå længe og nød vejret og fjorden, mens vi fik tømt vandflaskerne. Da vi havde fået drukket en masse vand, krydsede vi over til Eriksholmskoven, vi krydsede mod en hvid båd, og Jørgen spurgte, om det var den med den sort-hvide påhængsmotor, men det kunne vi umuligt se på den afstand.



Det blev et fint kryds, og så viste det sig, at hans gæt var rigtigt. Derefter fortsatte vi til Søminestationen, hvor vi lagde ind for frokost. Der var stor aktivitet i kursuscentret, som vi gættede på var flygtninge på kursus dette fantastiske sted.



Efter frokostpausen fortsatte vi til golfbanen, hvor vi krydsede mod Lindholm og derefter mod Orø. Da vi kom til det åbne stykke mellem Lindholm og Orø, opdagede jeg et marsvin, som lå og nød det gode vejr ved kanten til det lavvandede stykke. Vi lå længe og nød synet af marsvinet, som måske var to marsvin.


Atter en gang måtte vi ligge og vente på, at færgen kom ud i Østerløb, så vi kunne ro de sidste kilometer til badebroen, hvor vi var sat ud. Det var en meget flot tur Inderbredningen rundt.

Turen: Inderbredningen rundt fra Hammer Bakke.
Dato: 5. august, 2015.
Deltagere: Karin, Elgjægeren, Jakob, Erik, Jens, Peter, Bjarne, Søren og jeg
Turens længde 19,2 kilometer.
Vejret: Vi started med skyfri himmel og senere med lidt skyer, vinden faldt fra 4 m/s til 1 m/s.
Temperaturerne: Luften var 22 - 23 grader og vandet 20 grader.


Ingen kommentarer: