Blekinge igen igen

For blot fjorten dage siden var jeg i Blekinge med formiddagsroerne fra Holbæk Kajak Klub, og så var jeg igen på tur over fire dage i den skønne Blekinge Skærgård. Denne tur sidst i august er en tradition, så den vil jeg helst ikke gå glip af. Det plejer at være hyggeligt og med gode oplevelser. Vi var blot fem deltagere, da flere (tre) havde meldt fra, så det blev en lille sluttet gruppe, der drog af sted torsdag morgen med kurs mod Nytäppet. Med det nye stykke motorvej er det en køretur, som ikke føles særlig lang til Nytäppet, hvor vi sætter ud. Vi mødtes med Torben og Jakob ved parkeringspladsen, pakkede kajakkerne, og derefter spiste vi frokost og så af sted. Vi havde regnvejr under hele køreturen, men da vi satte ud, holdt regnen op, og så var det gråvejr det meste af eftermiddagen og aftenen. Vi fik roet en fin tur, men var ikke tryg ved de mørke skyer, så vi satte ret hurtigt kursen mod Bockö, hvor vi slog lejr. Aftenen så truende ud, og da vi gik til ro for natten, regnede det massivt og blev ved hele natten.

 Ankomst til Bockö.

Fredag morgen stod vi op, og alt var klamt, så vi fik hurtigt spist morgenmad og gjort klar til en tur rundt om Alböle og ind i Järnavikfjorden. Vinden var nordvestlig, så vi kom fint rundt om Alböle, hvor dønningerne var aftagende, og derefter roede vi rundt i den vestlige siden af Järnavikfjorden, hvor solen også begyndte at skinne igennem skyerne, så det blev en flot tur i læ og med masser af sol. Ved lejrpladsen på Dragsö skulle vi lige på land og kigge på, hvordan forholdene er på den lille østvendt plads. Da det var meget lavvandet, var det ingen sag at komme op på de flade klipper, men lejrpladsen var ikke noget særligt, lidt ramponeret, men fin til en lille gruppe. 

 Lejrpladsen ved Drajsjö

Vi lagde ind ved vores traditionelle overnatningssted på Tjärö, og efter en god lang pause fortsatte vi ind til Järnavik for at få fyldt vanddunkene op med frisk vand. Vi var meget spændte på, om det var muligt at ro rundt om Alböle, eller vi skulle ind til overbæringen, fordi vi roede ind i ret kraftig modvind, da vi kom ud fra Järnavik. Men det var nok en regnbyge der passeredede inde over land, som skabte vinden, ellers var det helt fint med lidt bølger og modvind. Vi kom frem til Alböle, som var meget nem at komme rundt om, og så var der ellers kraftig modvind frem til Mjöö, som vi fulgte tæt i læ for vinden, og derefter krydsede vi direkte til Bockö og lejrpladsen. Aftenen var flot, selv om vinden var lidt generende, men vi hyggede os til lidt efter solnedgang. 

Lørdag morgen stod vi op til en skyfri himmel med svag vind, så humøret var højt. Morgenmaden blev indtaget, og vi var atter på vandet lidt i ni. Det var planen at ro rundt om Tärnö, så vi roede langs vestsiden af øerne, og vi var helt inde mellem de store sten, så det blev til et par grundstødningen på de mange store sten. Mellem Harö og Tärnö fik vi en forsmag på, hvad der ventede os ude på den sydlige ende af Tärnö. Vi var spændte på, hvor store dønningerne fra gårsdagens vind var, og hvis det var refleksbølger, nogen søgte, så var der rigeligt af dem ude ved de store klipper og sten. Vi besluttede, at det ville være for voldsomt at ro med de store dønninger ind på siden, så vi vendte og roede tilbage langs østsiden af Tärnö og ind til havnen, hvor vi nød frokosten. Der var meget liv i og omkring havnen, og vi mødte et dansk par, som var på udflugt til Tärnö fra Karlshamn, dem fik vi en lille sludder med om kajaktur i skærgården. Efter en meget lang frokostpause holdt vi os i de områder, hvor dønningerne ikke var så kraftige. Sidst på eftermiddagen vendte vi tilbage til Bockö og en stille flot aften, men den blev ikke så lang. Solen gik til ro efter en lang dag, og det samme gjorde vi. Jeg tror vi gik til køjs lidt over ni og alle sov til lidt i syv søndag morgen.

Søndag morgen var lidt grå, da vi stod op. Det var fint, da vi skulle pakke sammen. Det er altid lidt besværligt at få pakket det hele sammen og stoppet ned i kajakken. Da alle var klar, skinnede solen flot, så det var tanken at ro rundt om hele skærgården, altså på ydersiden af øerne. Ved Harö kunne vi konstatere, at dønningerne ikke var blevet mindre, så vi sprang Tärnö over og roede direkte over til vestsiden af Tärnö, og så fulgte vi atter ydersiden af øerne ind mod fastlandet. Det er ikke så tit, vi kommer til Nästensö, og da vi lå mellem Sjöö og Nästensö, besluttede vi at lægge ind ved vestsiden af Nästensö for at nyde frokosten her. Det var et helt nyt sted, vi lagde ind til, og det var bare skønt at være på øen. En meget stor sten lå i vandkanten, og vi skønnede, at den målte ca 10 meter længden, var 8 meter høj og vel 5 meter dyb, så den har vejet godt 1000 ton. Der lå desuden 2 meget store stykker, som var faldet af den store sten. Det er fantastisk, hvad istiden har flyttet af store sten for mange år siden. Efter frokostpausen krydsede vi over til fastlandet og fulgte kysten helt ind til havnen, hvorefter vi krydsede over til pladsen, hvor vi satte ud i torsdags. Det var interessant at følge, hvordan man pakkede sammen efter sommeren, så efteråret er på vej. Det blev en fantastisk tur til Blekinge Skærgård, hvor vi atter oplevede helt nye steder.

Klar til afgang fra bockö.

Her holder skarverne til.

Se det er en sten.

Turen: Rundt i Blekinge Skærgård.
Dato: Fra 27. - 30. august.
Deltagere: Torben, Jakob, Kim, Palle og jeg.
Turens længde 64,5 kilometer.
Temperaturer: ca. 20 grader om dagen og 15 grader om natten. Vandet var 17 grader.