fredag den 2. august 2024

4 dage i Det Sydfynske Øhav

Turen: 4 dage rundt i Det Sydfynske Øhav
Dato: Fra 29 juli til 1. august
Deltagere: Inga, Lene og Finn, Bjarne, Jens H. og jeg.
Turens længde 81 kilometer.
Vejret: 4 dage med flot vejr, masser af sol og svag vind.
Temperaturerne: Luften omkring 24 grader og vandet 23 grader (Rantzausminde)
Den samlede tur over 4 dage.
Første dag: Turen ind til Svendborg.
Vi ankom lige inden middag til Rantzausminde Camping, stillede telte op og etablerede lejr i hjørnet, hvor vi tidligere har haft fast base. Da lejren var etableret gjorde vi klar til en tur ind til Svendborg Havn. Strømmen var indadgående, og der var ret meget vind, så vi kunne ikke ro ud til Skarø, som planlagt, så derfor blev det Svendborg Havn i let til middel vind og indadgående strøm, så der var god fart på kajakkerne mod Svendborg. Vi rundede havnen og da vi kom ud i Svendborgsund ved roklubben, så skal jeg da lige love for, at strømmen var på si højeste ca. 5 - 6 knob, så højeste hastighed var ca. 2 km/t, når vi gik til den. Vi lagde lige ind ved havnekiosken ved det gamle færgeleje til Tåsingefærgen og nød en lille is og lidt kaffe, inden den stod på 6 kilometer i modvind og ret kraftig aftagende modstrøm. Den første tur var på 15 kilometer, og ret hård ved armene, så da vi var tilbage var det ren afslapning, badning og aftenhygge ved stranden. 

Anden dag: Tur til Drejø og Skarø.
Vi stod op til den mest fantastiske morgen i vindstille og næsten skyfri himmel, og så var aftalen, at vi først skulle på vandet 09:30, lidt sent og den sidste tid gik da også med at gå og vente på at klokken kom over 9. Da vi kom på vandet, roede vi langs kysten mod Ballen og da det passede med at krydse mod Skarø Rev og følge Skarøs vestside indtil vi kunne krydse til Drejø via Grydholm og ind til den Gamle Havn på Drejø. Den skønneste og mest gæstfrie havn i Øhavet. Vi kunne ikke lægge ind på vestsiden af havnenen, så det blev slæbestedet i den tætpakkede havn til hele 17 både. Da vi var kommet i land spiste vi frokost og gik så på sigtseeing ind til byen og rundt i den lille samling af huse og gårde på Drejø. Desværre have Sanne og Beth lukket Gammel Elmegård, så desværre uden besøg der. Tilbage i Den Gamle Havn mødte vi en af de lokale, som hyggede med at være skærsliber og fortælle historier. Efter Drejø roede vi til Skarø, hvor målet var Cafe Olga til Skarø is og kaffe. Turen tilbage til Rantzausminde var direkte til over til Fyn og derefter langs kysten tilbage til campingpladsen, og ikke direkte til Rantzausminde.
Torsdag morgen ved Svendborgsund.
Kysten langs Sydfyn er bare så flot at ro langs.
Klar til kryds mod Skarø.
Frokost på Skarø inden turen til byen.
Værksted, milæjæ og indendørs ophold.
Køleskab med drikkevarer, øl, vand og vin til kr. 6,-.
Typisk sommerbolig på Drejø.
Så er der kurs mod Skarø.

Tredje dag: Tur rundt om Thurø.
Atter en skøn morgen men vejrudsigten forventede en del vind op ad dagen, så vi blev enige om en tur rundt om Thurø med start fra Christiansminde. Vi pakkede bilerne og kørte til Christiansminde, hvor vi pakkede kajakkerne og roede mod Thurødæmningen, for lige se, hvordan det var med strømmen gennem dæmningen. Ved dæmningen måtte vi indse, at modstrømmen gennem dæmningen var for kraftig, og det ikke var muligt at ro "med uret" rundt om Thurø, så vi satte kursen mod Troense, som vi bare roede forbi. Vi havde således 3 timer til at ro rundt om Thurø, hvis vi skulle igennem dæmningen inden stræmmen atter blev for kraftig mod øst og Langelandsbæltet. Turen rundt om Thurø er ikke så lang, så vi lagde ind ved den vestlige campingplads for frokost og lidt badning. Efter frokosten roede vi mod dæmningen og jeg skal da lige love for at svag modstrøm ikke bare er noget man bare smutter igennem. Vi kom fint igennem, men der skulle godt nok atbejdes med pagajen. Vi fik afsluttet turen og læsset kajakkerne på bilerne og returneret til Rantzausminde. Det blev en flot tur rundt om Thurø i modstrøm det meste af turen rundt, og turen blev på 20 kilometer. Aftensmaden blev købemad inde i Svendborg. Jeg fik en pizza som ekspedienten startede med at tabe og lavede sen så om. Det var bestemt ikke det lækre måltid vi drømte om, dårlig betjening forvirret personale, ingen bestil eller glas til drikkevarer. 
Klar til afgang fra Christiansminde.
Det Sydfynske Øhav er kendt for at mange gamle skibe komme på besøg.
Skrænterne langs Thurøs sydlige side er bar en smuk og god oplevelse.
Landgan ved campingpladsen for  frokost og lidt badning.
Det kan være en barsk oplevelse at ro gennem dæmningen til Thurø.

Fjerde dag: Tur til Hjortø og Birkholm.
Atte en skøn morgen med svag vind og sol fra en skyfri himmel. Turen i dag skulle gå til Hjortø og Birkholm, så vi kom fint af sted klokken 09:30, hvor vi krydsede Svendborgsund og roede et stykke langs Tåsinges flotte kyst, og krydsede over til Hjortø. Da vi kom til Hjortø gik vi en tur ind på øen for lige at opleve lidt af østemningen på Hjortø. Et særdeles spændende besøg. Tilbage ved kajakkerne fortsatte vi til den sydlige ende på øen og derefter krydsede vi over til Birkholm, hvor vi lagde ind på stranden, og fik hurtigt gjort klar til frokost. Vi fandt en fint sted på både-broen, hvor vi kunne nyde frokosten og opleve den gamle filmstjerne "Rylen" sejle ind i havnen. Rylen blev brugt af grønlandsfareren Acton Friis, som sammen med maleren Johannes Larsen tog ud på ekspisitionen  "De Danske Øer". Efter frokosten gik vi en tur ind på øen for også mærke lidt af stemninegen på Birkholm. Tilbage i kajakkerne var der bare lige 12 kilometer til Rantzausminden. Vi satte kursen så vi roede mellem Odden og Mejlholm, og derefter  ind til kysten på Tåsinge. De sidste kilometer fra Mejlholm til Rantzausminde var med sidevind på ca. 4 m/s, en del bølger og så også en del trafik i Svendborgsund. Med hensyn til lystsejlerne i det Sydfynske, så er det med søvejsregner ikke noget man vægter ret højt, så det er noget man skal være opmærksom på, tyske lystsejler maser bare på, som om de intet kender til søvejsregler, og de mener åbenbart, at alle skal vige for dem. Vi oplevede næsten det samme med nogle danske sejlere. Tilbage ved Rantzausminde efter 24 kilometer, skulle jeg bare pakke sammen og køre tilbage til Holbæk efter fire fantastiske dage i Det Sydfynske Øhav med fast bask hos Birgitte på Rantzausminde Camping
Det gamle posthus på hjortø. På postkassen stå blot, "Tømmes ikke".
Ude i Øhavet får man mere ud af at braklække frem for at dyrke jorden.
På Birkholm prøver man at bevare nogle af de smukke gamle gårde.
Lejr og shelterpladsen på Hjortø.
Velkommen til Hjortø.
Afganfra Hjort med kurs med Birkholm.
Rylen ligger til kaj på Birkholm.
Gadekæret på Birkholm.
Birkholm råder også over et "supermarked" med frostvare, kølevarer, bøger og brødudsalg.
Alle de Sydfynske øer bør på flot natur og en masse sommerblomster ved gårde og fritidshuse.

Fire fantsatiske dag i Det Fydfynske Øhav med masser af sol og et godt rohold, hvor vi fik roet 81 kilometer over de fire dage.

torsdag den 25. juli 2024

Turen: Sandskredet Kongsøre til Strandhusene og retur.
Dato: 25. juli.
Deltagere: Lene, Finne og jeg.
Turens længde: 23 kilometer.
Vejret: Fra lettere overskyet til næsten skyfri og vind fra vest på ca. 3 m/s.
Temperaturerne: Luften var ca. 20 grader og vandet det samme.
Der var kun spor af turen til Strandhusene. 
Vi gentog lørdagsturen fra Sandskredet til Strandhusene for at se, om delfinerne stadig er ved Kongsøre, så vi roede præcis den samme tur som i lørdags, men nu vidste jeg hvor vi måske kunne se delfinerne, hvis de stadig var der. Vibeke og Jørgen var forbi i går, men så ingen delfiner, så vi var meget spændte på, om vi bare var på rotur, eller om vi kunne opleve lidt fantastisk delfinshov. Der var delfiner og tilmed ret aktive og aktive længe. Flotteste oplevelse var fire spring lige efter hinanden, men så virkede det som om, at den ikke gad mere, for så lå den lige i vandoverfladen, men vi var så tæt på hele tiden, at vi både kunne høre og lugte åndedrættet. Efter første forestilling fortsatte vi til Strandhusene, mens vejret blev bedre og bedre med masser af sol og svag vind, men vi fik da lidt modvind den sidste kilometer ind til Strandhusene. Efter en god lang frokostpause roede vi tilbage til Kongsøre og fik endnu mere delfinshov, men ikke så mange store spring. Det var svært at fange delfinen i spring, og når jeg havde kameraet klar var der ingen delfin, og når kameraet var slukket, var der masser af delfinshov. Atte en fantastisk kajaktur med delfinshov.
Jeg kunne kun få delfinens landing.
Finn sidder og venter på det helt rigtige billede af delfin.
Sådan en fisk er nu et flot dyr.

Lidt delfin i luften kunne jeg da få med.
Frokostpause ved Strandhusene i flot sommervejr.



lørdag den 20. juli 2024

Delfinshow ved Kongsøre

Turen: Kongsøre til Strandhusene og retur.
Dato: 20. juli.
Deltagere: Hanne, Mette A. og jeg.
Turens længde: 22 kilometer.
Vejret: Sol fra en skyfri himmel og vind fra 0 til 3 m/s. fra nord.
Temperaturer: Luften var 26 grader og vandet ca. 22 grader.

En helt igennem fantastisk dag, som startede i vindstille og med sol fra en skyfri himmel. En sådan lørdag skulle bruges på at se, om vi også kunne opleve springende delfiner på Isefjorden. Jeg må indrømme, at jeg har været lidt misundelig på dem, som har oplevet springende delfiner på fjorden, så vi kørte til Kongsøre da flere har set delfiner mellem Lammefjorden og Lommestenen. Hele området fra Grusgraven Syd til den nordlige lejrplads var plastret til med masser af store telte, flere villatelte var placeret uden for de officielle lejrpladser, og det var tydeligt at de blev brugt til andet en ly for solen, så 1, 2, 3-reglen var ikke noget de kendte til. Hvor er det ærgerligt, at så mange turister ikke respekterer reglerne for teltning i naturen. Nå, men vi startede med at ro hen til Lammefjorden og Næbbekroen inden vi roede et stykke ud fra land og satte kursen mod nord. Da vi passerede marinestationen oplevede vi to springende delfiner, eller også var det en delfin der lavede flere spring lige efter hinanden, men de havde lidt for stor afstand til os, så de kunne ikke fotograferes. Vi lå et stykke tid med kameraet tændt og ventede på flere spring, men der kom ikke flere spring. Vi fortsatte mod Strandhusene i god afstand til kysten i håbet om, at se flere delfiner, men forestillingen var desværre slut for denne gang. Vi lagde ind til Strandhusene og hold en god lang frokostpausen, inden vi roede tilbage til Kongsøre. Der var kommet lidt mere vind, hvilket var ganske behageligt med lidt vind, i den stegende sol. Vi roede kystnært til Lommestenen, som vi lige skulle ro inden om og der efter trak vi godt ud på fjorden i håbet om at se delfinen igen. Da vi kom hen til marinestationen kunne vi se en masse aktivitet i vandet og se at det var delfinen der sprang lystigt. Helt tæt på var delfinen eller delfinerne hele vejen rundt omkring os og den sprang lystigt, vel nok 10 – 15 flotte spring. Det var en helt fantastisk oplevelse at ligge med springende delfiner så tæt på. Delfinshowet sluttede da en delfin sprang inde mellem os, nok kun 3 meter fra kajakken og så dykkede den ned under min kajak og var væk. Da der var mange bølger og refleksbølger fra marinestationens mole var det lidt for risikabelt at fotografere showet, og så gik det ekstremt hurtigt. Tilbage ved bilerne fik vi hurtigt pakket sammen og sat kursen mod Holbæk efter en skøn tur med en helt fantastisk delfinoplevelse. 
Vi ligger og venter på at se mere til delfinen eller delfinerne.
Det stor flotte egetræ mellem Strandhusene og Kildehusene.
Omgivet af springende delfiner/delfin.

onsdag den 17. juli 2024

Skuldelev - Sønderby

Turen: Skuldelev Strand til Sønderby og retur.
Dato: 17. juli.
Deltagere: Karin, Inga, Vibeke og Jørgen, Bjarne, Jens H. og jeg.
Turens længde: 20 kilometer.
Vejret: Lidt sol, lidt regn og svag vind fra sydvest.
Temperaturerne: 21 grader i luften og vandet.
Vejrudsigten lovede næsten tørt vejr med lidt sol og vind fra vest på 3 - 4 m/s.. Det med lidt tørt vejr holdt ikke helt, og vinden nåede ikke op i nærheden af 4 m/s, og sol var der ikke meget af. Vi satte ud fra stranden ved Skuldelev Strand og rundede Hyldeholm, og satte så kursen sydover med masser af truende skyer over os. Vi krydsede bugten ved Østby og så kom der et par lyn og lidt regn, så vi lagde ind til Østby Havn og ventede et stykke tid, til tordenvejret og regnen var drevet over inden vi fortsatte, men vi nåede kun få hundrede meter, så væltede regnen ned. Vi kunne ligge lidt i ly af skallehavnen ved Østby til også denne regnbyge drev over mod Jyllinge, og så havde ellers fint, men overskyet og stille vejr resten af turen til Sønderby. Vi lagde ind ved havnen og gik op til den overdækkede terrasse for at holde frokost, men da vejret så fint ud sad vi uden for, men vi nåede dårligt nok at spise Karins rabarberkage færdig, så kom der atter en regnbyge. Da den også var drevet over satte vi os i kajakkerne og roede tilbage til Skuldelev i ret fint vejr med kun få dryp regn og lidt sol. Selv om vejret mest af alt var noget der kunne holde mange på land, så havde vi en meget fin tur på Roskilde Fjord.

Regn over Roskilde fJord og i ly ved Østby Skallehavn.
Opklaring i vejret og klar til afgang fra Søndeby.
2 nye og ret avancerede sheltere klar til opstilling ved østby Havn.
Truende skyer over Roskilde Fjord.

søndag den 14. juli 2024

Månedens tur i Juli

Turen: Høve Strand til Ordrup Næs og retur.
Dato: 14. juli.
Deltagere: Pia, Margit, Mette og jeg.
Turens længde: 17 kilometer.
Vejret: Tørt og overvejende sol med vind fra sydvest på ca. 6 m/s.
Temperaturene: 20 grader.
GPSen satte kun spor under turen tilbage fra Ordrup Næs til Høve Strand.

Peter og jeg skulle lave månedens tur i juli, men det blev kun undertegnede, der satte månedens tur op. Den skulle egentlig have været lagt lørdag den 6. juli, men vejret der var varslet, var helt umuligt, så månedens tur blev flyttet til søndag den 14. Hvis kajakklubben skal mene noget med månedens tur, så må turen absolut ikke aflyses, men må langt hellere flyttes. Det betød godt nok et mandefald, da der kun var tre deltagere, der ville på vandet med mig. Vinden kom fra sydvest, så jeg mente, at en tur fra Hove Strand til Ordrup Næs ville passe til sol og frisk vind fra sydvest. Det betød, at vi ville få modvind efter et par kilometer og frem til Bådbroen ved Ordrup Strand, hvor vi derefter ville ro i læ af næsset. Vi kunne få lidt roligere vand, når vi roede kystnært, så vi fulgtes flot ad langs kysten, og da vi kom tættere på Ordrup Strand var der noget mere stille vand. Ved Ordrup Strand var der absolut ikke stemning for at lægge ind her, men alle var klar til at fortsætte kystnært langs Ordrup Næs. Vi fandt et godt sted at komme i land, hvor en fritidsfisker havde ryddet et stykke strand for sten, så vi kunne komme helt ind til kysten. Solen skinnede, så vi havde en god lang frokostpause inden vi startede turen tilbage. Turen tilbage til Høve Strand var helt uden problemer i dejlig medvind. Det blev en særdeles fin månedens tur med et godt rohold, som holdt en fint tempo og holdt os samlet.
Frokost ved Ordrup Næs i læ for vinden.



onsdag den 10. juli 2024

En vejrudsigt med udfordringer

Turen: Ejby - Tempelkrogen - Søminen - Ejby.
Dato: 10. juli.
Deltagere: Inga, Vuibeke, Jørgen, Bjarne, Jens H. og jeg.
Turens længde: 17 kilometer.
Vejret: Total overskyet, regn, blæst og torden med opklaring til perfekt sommervejr, og så var det meget lavvandet.
Temperaturerne: Luften var 22 grader og vandet ca. 20 grader.

Med en vejrudsigt, der har ændret sig næsten hver time de sidste døgn, såvar det svært at finde ud af, om vi kunne ro eller aflyse onsdagsturen, men her til morgen så det fint ud. Der var kun varslet 1 mm regn, men også mulighed for lyn og torden, og med vejr der kom fra sydvest, så kunne det ikke gå helt galt, hvis vi lagde en tur kystnært og uden kryds, så vi tog af sted mod Ejby Havn. Vi var da også kun lige kommet i kajakkerne da vi så det første lyn rabalder ca. 5 sekunder efter, så lynet var ca. 1½ kilometer væk. Vi roede straks ind i Ejby Havn og ventede et øjeblik inden vi gik i land og ventede til tordenvejren var lang væk fra os. Det klarede op, så vi roede først ind i Bramsnæs Vig og så rundt om hele Bramsnæs revet, da det var meget lavvandet, kunne vi tydeligt se revet og så fortsatte vi ind i Tempelkrogen. Lige foran os kom en meget stor og sort sky, som afgav en masse vand foran os, så vi vendte og roede atter under Munkholmbroen med en blød kurs nordover, men ikke uden problemer med det lave vand. Vifik ikke ret mange dryp fra skyen og torden var der ikke noget af. Vi kom fint ind til Søminen, hvor vi ville holde frokostpause inde i gården, men ak, porten var lukket og låst, så vi holdt pause lige uden for i ly af de store træer, men ingen regn og så klarede det flot op, hvor efter det var det mest fantastiske vejr under resten af turen tilbage til Ejby. Det blev en ok onsdagstur, vi holdt fint sammen under hele turen, men vi havde flere problematiske vejrforhold, som ikke blev til noget, og så klarede vejret flot op, så det var ganske fint at vi kom af sted. Selv om jeg havde lovet at vi med sikkerhed ville få regn, så blev regnvejret kun til ganske få dryp.
Selskabet samlet om frokostborden med Vibekes dejlige kage.
Så flot blev vejret under turen tilbage til Ejby Havn.
Alle skyerne havde passeret os og klar blå himmel under resten af turen.




torsdag den 4. juli 2024

Møllekrogen - Lyndby

Turen: Møllekrogen til Lyndby og retur.
Dato: 3. juli.
Deltagere: Karin, Vibeke, Jørgen, Bjarne, Jens H. og jeg.
Turens længde: 19 kilometer.
Vejret: Let vind fra vest på ca. 5 - 6 m/s og en ddel sol.
Temperaturerne: Luften var 18 grader og vandet 20 grader.
En blæsende og overskyet morgen, men lige så snart kajakkerne kom i vandet kom solen frem mellem skyerne, og så havde vi blanding af sol og overskyer formiddag. Det er et godt stykke tid siden, at vi har sat ud fra Møllekrogen på grund af meget vind fra østlige retninger. Da vinden kom fra vest i dag, og det samtidig var højvandet, så kunne vi ro i læ inde under kysten og så føltes det ganske godt, også selv om vi fik en del modvind og sidevind ved de åbne områder på turen. Da vi sad ved Lejre Havkajak kom Marianne og Dorthe forbi, og vi fik en lille snak inden de fortsatte mod Gershøj. Under turen tilbage havde vi overvejende sol, og så oplevede vi et svanepar med fire svanebørn. Det er første gang i år, at vi har oplevet en svane med unger på vandet i Roskilde Fjord. Selv om vinden var frisk, havde vi en fin tur på Roskilde Fjord.

Besøg af Marianne og Dorthe.
Vikingeskibet i Lyndby.
Svanemor og svanefar med fire svanebørn.