Dato: 3. juli.
Deltagere: Karin, Vibeke, Jørgen, Bjarne, Jens H. og jeg.
Turens længde: 19 kilometer.
Vejret: Let vind fra vest på ca. 5 - 6 m/s og en ddel sol.
Temperaturerne: Luften var 18 grader og vandet 20 grader.
En blæsende og overskyet morgen, men lige så snart kajakkerne kom i vandet kom solen frem mellem skyerne, og så havde vi blanding af sol og overskyer formiddag. Det er et godt stykke tid siden, at vi har sat ud fra Møllekrogen på grund af meget vind fra østlige retninger. Da vinden kom fra vest i dag, og det samtidig var højvandet, så kunne vi ro i læ inde under kysten og så føltes det ganske godt, også selv om vi fik en del modvind og sidevind ved de åbne områder på turen. Da vi sad ved Lejre Havkajak kom Marianne og Dorthe forbi, og vi fik en lille snak inden de fortsatte mod Gershøj. Under turen tilbage havde vi overvejende sol, og så oplevede vi et svanepar med fire svanebørn. Det er første gang i år, at vi har oplevet en svane med unger på vandet i Roskilde Fjord. Selv om vinden var frisk, havde vi en fin tur på Roskilde Fjord.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar