Dato: 17. juli.
Deltagere: Karin, Inga, Vibeke og Jørgen, Bjarne, Jens H. og jeg.
Turens længde: 20 kilometer.
Vejret: Lidt sol, lidt regn og svag vind fra sydvest.
Temperaturerne: 21 grader i luften og vandet.
Vejrudsigten
lovede næsten tørt vejr med lidt sol og vind fra vest på 3 - 4 m/s.. Det med
lidt tørt vejr holdt ikke helt, og vinden nåede ikke op i nærheden af 4 m/s, og
sol var der ikke meget af. Vi satte ud fra stranden ved Skuldelev Strand og
rundede Hyldeholm, og satte så kursen sydover med masser af truende skyer over
os. Vi krydsede bugten ved Østby og så kom der et par lyn og lidt regn, så vi
lagde ind til Østby Havn og ventede et stykke tid, til tordenvejret og regnen
var drevet over inden vi fortsatte, men vi nåede kun få hundrede meter, så
væltede regnen ned. Vi kunne ligge lidt i ly af skallehavnen ved Østby til også
denne regnbyge drev over mod Jyllinge, og så havde ellers fint, men overskyet og
stille vejr resten af turen til Sønderby. Vi lagde ind ved havnen og gik op til
den overdækkede terrasse for at holde frokost, men da vejret så fint ud sad vi
uden for, men vi nåede dårligt nok at spise Karins rabarberkage færdig, så kom
der atter en regnbyge. Da den også var drevet over satte vi os i kajakkerne og
roede tilbage til Skuldelev i ret fint vejr med kun få dryp regn og lidt sol.
Selv om vejret mest af alt var noget der kunne holde mange på land, så havde vi
en meget fin tur på Roskilde Fjord.
Regn over Roskilde fJord og i ly ved Østby Skallehavn.
Opklaring i vejret og klar til afgang fra Søndeby.
2 nye og ret avancerede sheltere klar til opstilling ved østby Havn.
Truende skyer over Roskilde Fjord.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar