torsdag den 25. september 2025

En fantastisk rodag på Isefjorden

Turen: Rundt om Orø.
Dato: 24. september.
Deltagere: Karin, Vibeke, Birgitte, Bjarne, Finn, Flemming, Jørgen og jeg.
Turens længde: 21 kilometer.
Vejret: Sol fra en skyfri himmel og svag vind fra nord på 1 - 3 m/s.
Temperaturerne: Luften var 17 grader og vandet 14 grader.
Flot spor af turen rundt om Orø.
Vejret i denne uge er bare så flot nærmessst fantastisk rovejr. Der er en sang, der lyder: "September himmel er så blå, så blå", så den er skrevet til onsdag den 24 september,  og så var der næsten ingen vind. Da vi satte ud fra Hammer Bakke lå Øster Løb spejl blankt, himlen var blå, sigtbarheden stor, og vandet var klart så vi kunne kun nyde turen op langs kysten. Vi ville ro ud til enden af Kyndby Revet for at se om vi også var heldige med et poar sæler ved revet, men ingen sæler, så vi krydsede over til Næsby Rev, og der var alt som det plejer, masser af sstor sten, som ligger klar til at angribe kajakkerne. Der var da også nogle, som havde kontakt med de mange sten. Det var også en dag med lavvande, så mange af stenene var synlige. Krydset til Børrehoved var i tiltagende vind, dog meget svag vind, men der var kommet lidt mere vind. Vi lagde ind ved campingpladsen for frokost. Vibeke havde som sædvanlig haft gang i ovnen og bagt en dejlig æblekage, plus medbragt tallerkner, kagegafler og 18% cremefraise. Dem der også havde sat næsen op efter en is fra campingpladsen blev skuffet, da campingpladsen allere er lukket for i år, men vi havde da også fået rigeligt af det lettere usunde. Efter frokostpausen fortsatte vi mod Orø Havn og da vandstanden var stigende kunne vi ro mellem Orø og Lindholm. Tilbage ved Hammer Bakke fik vi hurtigt pakket sammen og så bød Vibeke på mere kage til kaffen. Jeg sprang over og kørte hjem, da jeg skulle slutte dagen med et foredarg om en tur til Grønland i kajakklubben. Fantasstisk rodag på Issefjorden, en af de dage der vil printe sig i hukommelssen om en tur rundt om Orø.

Spejl blank fjord, blå himmel og skøn tur på vandet.
Kyndby Revet og de mange sten omkring revet.
Kyndby Revet strækker sig meget langt ud i fjorden, og man sskal lade være med at ro igennem.
Frokostpause ved Børre Hoved.
Børre Hoed er et meget flot naturområde med en drabelig historie.

Ingen kommentarer: