Dato: 1. oktober.
Deltagere: Vibeke og Jørgen, Bjarne og jeg.
Turens længde: 19 kilometer.
Vejret: Vindstille og en hel del sol.
Temperaturer: Luften 15 grader og vandet 14 grader.
Atter en onsdag med flot rovejr, tørt, lidt sol og stort set ingen vind, det er nu en gang det perfekte rovejr, og så den første dag i oktober. Det var meningen, at vi skulle til Røsnæs, men så var det kun Vibeke og Jørgen og jeg, som synes, at det var en god ide, så den blev ændret til en rundtur på Lejre Vig fra Herslev, og så kom Bjarne også med. Man kan godt sige, at det er et problem for Kajakhornsherred, at der ikke er flere det vil med ud og ro om onsdagen. Løsningen kan måske blive, at vi kommer aktivt på Facebook, da flere har givet udtryk for, at vores hjemmesider ikke så brugervenlig. Jeg kan ihvertfald nævne, at vi har et deltagerproblem. Nå men vi mødtes ved Herslev Strand og kom på vandet lidt i ti og så satte vi kursen mod bunden af Lejre Vig. Vibeke havde ønsket en tur rundt om Bognæs, men Jørgen havde ømme arme efter noget havearbejde og flytning af fliser, og så er en tur rundt om Bognæs ikke det rigtige. Roskilde Fjord lå spejl blank, ikke en eneste krusning var der på vandet, da vi satte ud, så kysten spejlede sig i fjorden på en helt magsik måde. Vi roede helt ned i bunden af Lejre Vig, så vi også kunne mærke støjen fra motorvejen. Vi kiggede efter udløbet af åen, men den lå lang inde bag sivene, vi kunne ihvert fald ikke finde udløbet. Vi satte kursen mod både sælstenen og Vikingesibslauget for frokost. Vi nød frokosten i solskin og vindstille så vi også kunne nyde synet af den flotte fjord. Efter frokostpausen fortsatte vi mod Gershøj, krydsede mod Hyldeholm og Langholm, som vi fulgte til den nordlige ende, hvorfra vi krydsede til Strandlund og så igen kryds til Færgebrorev. Fra Færgebrorev fulgte vi Uglekrogen kystnært og der efter rundt i Kransekrogen og tilbage til Herslev Strand. Det blev en magisk dejlig tur på en spejl blang Lejre VIg
Det er sjældent, at kysten spejler sig så flot i fjorden.
Frokostpausen ved Vikingeskibslauget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar