onsdag den 3. maj 2023

Møllekrogen - Lyndby

Et flot onsdagsvejr betød, at vi ville ro turen fra Møllekrogen til Lyndby. Det betød også at vi var fem på tur i dag, da vejret viste sig fra den flotte side. Med lidt lånt udstyr kom vi fint af sted, vinden var svag og solen skinnede, så det var bare perfekt rovejr. I vandet oplevede vi ret mange hornfisk i vandoverfladen, som allerede var inde i fjorden, og som sædvanlig var der også mange svaner på vandet. Vi lagde ind ved Lejre Havkajak, hvor vi nød frokosten og Lenes dejlige kage til kaffen, som Finn havde med. En god frokostpause og en lille gåtur inden vi satte kursen tilbage til Møllekrogen, med vinden skråt imod og solen i ryggen gik det fint af sted. Tilbage ved Møllekrogen fik vi hurtigt pakket sammen og så sluttede vi turen med en kop kaffe og mere skøn kage.
Forår grønne træet og hvide slåenbuske.
Frokostpause ved Lyndby.

Turen: Møllekrogen til Lyndby og retur.
Dato: 3. maj.
Deltagere: Jakob, Stig, Bjarne, Finn og jeg.
Turens længde 16 kilometer.
Vejret: Svag vind fra nordvest på 4 m/s, og masser af sol.
Temperaturerne: Luften var 14 grader og vandet 13 grader.


Ingen kommentarer: