onsdag den 31. maj 2023

Kageløs onsdagstur

En onsdagstur uden kage til kaffen er ikke noget vi praktiserer så tit, men nu skal det jo ikke gå for meget op i kage, så det er helt fint en gang imellem at undlade kage til kaffen, men nu skal det jo ikke ske for tit, at vi ikke har kage med. Onsdagsturen uden kage gik fra Møllekrogen til Lyndby, mest fordi vejret ikke var helt optimalt, da der var vind fra vestlige retninger på 6 - 7 m/s og op mod 11 m/s i vindstødene, så vi fulgte kysten tæt for at få så meget læ som muligt for vestenvinden. Der var flere svaner, der lå på rede, mens ædderfuglene allerede er på vandet med ællingerne, et skønt syn at se på. Da vi kom frem til Lejre Havkajak, var Kristian ankommet på sin motorcykel, som lige vil kigge forby til lidt hyggelig snak og frokost sammen med os. Det blev en god lang frokostpause, selv om der var noget der manglede til kaffen. Efter frokostpausen roede vi hen til Lyndby Havn for lige at se havnebyggeriet, som tager sig ganske flot ud, sammen med at det ser ud til at være godt og solidt byggeri, så det bliver spændende at se den færdige havn. Vi må bare håbe, at de efterhånden finder ud af at være noget mere gæstfrie. Efter besøget i Lyndby Havn roede vi tilbage til Møllekrogen, og da vi var ved Lyndby føltes det som om, at vinden var faldet, det var den måske, men ved Gershøj var vinden ihvertfald ikke blevet svagere. Tilbage i Møllekrogen, fik vi hurtigt pakket sammen, og så snakkede vi lige turen igennem uden kage til kaffen, Det blev bare en fin tur, selv om vejret ikke var optimalt.
Frokostpause i Lejre Havkajak.
Havnebyggeriet i Lyndby.
Turen: Møllekrogen til Lyndby og retur
Dato: 31. maj.
Deltagere: Jakob. Bjarne, Finn, Jens og Jeg.
Turens længde: 18 kilometer.
Vejret: Masser af sol sammen med vind fra vestlige retninger på 5 - 6 m/s.
Temperaturerne: Luften 22 grader og vandet 19 grader.



Ingen kommentarer: