Skuldertræningen går fint, så det var meget spændende at se, hvordan en lang kajaktur ville påvirke skuldre og kondition. Onsdagsturen blev til en lørdagstur på grund af al for meget vind om onsdagen. Vi var tre, der satte ud fra Skuldelev Strand og roede mod Marbæk, hvor vi skulle mødes med fire kajakroere fra Malikgruppen, efter Marbæk holdt vi stor afstand til hinanden resten af turen. Turen gik først igennem kanalen ved Frederikssund, så mod den gamle bro, hvor strømmen var ret kraftig, derefter var vi i flere grupper mod Dyrnæs Mole. Finn og jeg prøvede at holde os lige omkring kanten til sejlrenden, så vi kunne nyde Jægersprisskoven, der stod nyudsprunget og lysegrøn, men flere gange var vi inde på meget lavt vand. Vi ankom sidst til Dyrnæs Mole. Vejret var fantastisk, så vi holdt en god lang frokostpause, inden vi roede tilbage til Skuldelev. Vinden var taget lidt til, men passede stadig med vejrudsigten fra DMI, der sagde op til fire meter pr. sekund. Nogle roede direkte mod Frederikssund, og andre fulgte sejlrenden. Ved den gamle bro var der godt tryk på vandet, så vi blev nærmest blæst igennem gennemsejlingen og den gamle jernbanebro. Da vi ankom til Skuldelev Strand, var Malikgruppen også ankommet, så vi kunne afslutte turen på fornuftig måde, derefter roede de tilbage til Marbæk. Det var en fantastisk flot tur med begyndende gule rapsmarker og nyudsprungne træer lang kysten.
Anders kom lige farbi, da vi satte ud fra Skuldelev.
Hyldeholm er også beboet nu.
Kronprinsesse Marys Bro er et ganske flot bygningsværk.
Klar til afgang fra Dyrnæs Mole.
Flot vejr under hele turen.
Strømhvirvler ved den gamle bro.
Turen: Fra Skuldelev til Dyrnæs Mole og retur.
Dato: 17. april.
Deltagere: Kristian, Finn og jeg. Fra Marbæk Inga, Jens, Anders og Jannik.
Turens længde: 27 kilometer.
Gennemsnitsfart 5 km/t.
Rotid: Vi brugte 5 timer og 20 minutter til turen, og roede fra 09:40 - 15:10.
Vejret: Næsten skyfrit og svag vind fra syd fra 2 til 4 m/s.
Temperaturer: Luften var 12 grader og vandet godt 10 grader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar