onsdag den 8. juli 2009

Rundt om Eskildsø

Onsdag den 8. juli.

Vi har flere gange talt om at ro rundt om Eskildsø, men det er ikke blevet til noget før i dag. Vi var Ulla, Henrik, Benny, Arne, Preben, Kim, Dan og jeg. Vi lagde ud fra lejrpladsen ved Skuldelev, hvor vi mødtes med Elgjægeren.

Elgjægeren overnattede på lejrpladsen ved Skuldelev under hans tur Roskilde Fjord rundt alene. Det er beundringsværdigt at en halvfjersårig tager sådan en tur alene, gårsdagen etape var på 30 kilometer i rigtig god vind, han så frisk ud og glædede sig til dagen etape med mål i Kulhuse. Elgjægeren drog nordpå og vi tog sydpå langs kysten. Det var vores plan at ro mod Skovbroen, krydse Vesterlø og ro syd om Eskildsø. Frokosten skulle indtages ved Hove Å eller Jyllinge, hvorefter vi sulle returnere til Skuldelev.

Efter fem kliometer og mens solen endnu skinnede holdt vi ind til Østby, som er et dejligt sted til pause.

Kaffepause i Østby mens solen endnu skinnede.

Udsigten fra Østby småbådshavn er ganske dejlig, men nu trak skyerne sammen så vi skulle nyde solen så længe det varede.

Fra syd kom et rigtig grimt skysystem med masser af regn og vi havde ikke en chance for at komme forbi det, så frokostpausen så ud til at blive våd.

Efter den første byge var der en til på vej og inden vi nåede Jyllinge kom atter en kraftig regnbyge som varede et kvarter. Inden vi havde passeret Jyllinge holdt regnen op og det så ud til at blive fint vejr.

De sorte får på Lilleø ud for Jyllinge.

Vi mødte en sejlbåd, som spurgte om vej til Jyllinge - det er ikke et farvand man kan begive sig ind i uden at vide præcis hvor man er. Omkring Jyllinge er der flere grunde med meget lavt vand og masser af store sten, som ligger og lurer lige under vandoverfladen klar til angreb på kajakker og lidt større både. Det blev en meget fin tur på trods af vejret. Vi sluttede med at drikke kaffe og Ulla havde bagt en lægger kage.

Dagens distance: 20 kilometer.

Vejret: Typisk dansk sommervejr. I starten flot solskin fra en næsten skyfri himmel. Efter en times tid overskyet, derefter kraftig regn under frokostpausen. så en times tid med gråvejr og dagen sluttede med flot solskin.

Ingen kommentarer: