De Sydfynske øer

Tirsdag, onsdag og torsdag den 14 - 16. juli

Vi lavede en basecamp på Rantzausminde Camping og havde planlagt tre dage i det Sydfynske Øhav. Rantzausminde Camping ligger helt perfekt til kajakture i det Sydfynske område. Campingpladsen er pæn og velholdt og har lige netop de faciliteter, vi har behov for, og så er priserne meget rimelige. Vi havde også erhvervet den nye kajakguide til Det Sydfynske Øhav. Et rigtig godt materiale til kajakture i området, så hvis vejret bare holdt som lovet, så skulle det nok blive en rigtig god tur. På turen deltog Ulla, Henrik, Benny og jeg. Med så kort varsel til turen er det da ganske fint med fire på tur.

Tirsdag var planen at ro en tur ud til Skarø, Hjortø og Drejø og tilbage til Rantzausminde. Ulla skulle først komme hen under aften, så vi tre drenge skulle ud og opleve øerne.

Vejret var helt fantastisk skyfrit denne morgen, og temperaturen lå lige under de tredive grader, vind var der ikke meget af, og den vind, der var, kom vist nok fra syd, så med flere lag solcreme begav vi os ud i Svendborg Sund.

Sejlerne måtte have hjælp fra jerngenuaen for at komme frem. Vi roede først langs kysten et stykke ud af Svendborg Sund, inden vi skulle foretage krydset over til Skarø, et kryds på tre kilometer.

Så smukt ligger Skarø syd for Fyn.

Vi gik i land på Skarø for at kigge lidt nærmere på øen. Der er blot 40 fastboende på øen, men der er både cafe og købmand. Vi skulle naturligvis også smage den berømte Skarø Is. Det var en god oplevelse med en lille gåtur rundt på øen, for her kommer vi ikke så tit.

Ud over de fastboende er der naturligvis en hel del turister og sommergæster, som ferierer på øen. Nogen bor på teltpladsen, som ligge helt op ad "byen", andre bor på de nedlagte gårde, og så er der nogle sommerhuse, hvor nogle ligger godt gemt i naturen.

Da vi var i kajakkerne igen, gik turen øst om Skarø, hvor vi krydsede sejlrenden for at lægge kursen til Hjortø. Det var egentlig meningen, at vi ville mod Drejø og så Hjortø og lamgs Tåsinge hjem, men her kommer vi jo i morgen, så derfor ændrede vi turen.

Hjortø og Hjælmshoved syner ikke af meget, og der bor alt i alt blot 12 - 13 personer på øerne. De kalder stadig de få huse, der er på øen, for en by - en af de meget små byer i Danmark.

Udsigten fra det østligste punkt på Hjortholm ind over havnen vidner om en meget lav lille ø. Vi holdt frokostpause på Hjortholm, inden vi skulle mod Drejø.

Fra det vestlige punkt på Hjortø og til Drejø er der blot et par kilometer, men i et meget trafikeret farvand. Heldigvis er sejlrenden smal, så det er ikke noget problem at komme over i kajak. Lige før vi lagde ind til kysten ved Færgehavnen mødte vi et marsvin, som lå og nød de fredelige omgivelser på det lave vand.

På Djerø gik vi også en tur op i byen. På Drejø bor der ca. 70 personer. Byen ligger meget idyllisk midt på øen, her er der købmand, kro, cafe og museum. Et meget spændende besøg, hvor det kan anbefales at bruge nogen tid på at kigge på øens seværdigheder og høre om øens specielle historie.

Vi slog et smut ind i cafeens have, som også er museum, for at få noget køligt og nyde den helt fantastiske ro, der hersker på Drejø.

Færgehavnen ligger på sydsiden af øen. Der er også en lille havn på øens nordside. Vi lagde ind på stranden ved færgehavnen, hvor teltpladsen også ligger fint ud til vandet.

Dagens længste kryds var på fire kilometer over til Skarøs vestkyst. Nu var vi istand til at se, hvor vinden kom fra, vindstyrken var efterhånden kommet op på 2 (to) m/s. Alligevel kunne vi surfe lidt på de største af dønningerne.

Vi rundede Skarø Rev, inden vi krydsede over til Lehnskov, hvor vi fulgte kysten frem til Rentzausminde.

En helt fantastisk tur rundt mellem nogle af småøerne i det Sydfynske Øhav. Bort set fra sejlrenderne, så er der meget lavvandet i området.

Dagen distance blev 26 kilometer.

Tåsinge rundt.

Ulla dukkede op sent tirsdag aften, så vi andre tog ind til Svendborg for at smage rigtig mad. Onsdag morgen var vi hurtigt klar efter morgenmad ved strandkanten. Det var et tilløbsstykke at se os drage af sted, så det var en festlig afsked med campingpladsen.

Turen ind gennem Svendborg Sund var med strømmen, så det gik fint i god fart. Vi rundede havnen og tog over til Vindeby Ore for lige at besøge Nicolaj i Nixus Nature, men han var på vandet med elever, så afsted igen. I stedet mødte vi to kajakroere, som var på vej Fyn rundt.

Vi havde medløbende strøm hele vejen gennem Svendborg Sund, men den var ikke særlig kraftig.

Svendborg Sund fra kajak giver et meget fint billede af sydfynsk idyl. Her ses vandmøllen lige før Valdemar Slot.

Valdemar Slot bag diget. Vi havde planlagt at indtage frokosten på stranden ved Valdemar Slot, her var der en del badegæster og soldyrkere, der nød det gode vejr.

Vi ville ikke krydse over fra Valdemar Slot til Stenodden, da vinden tog til, så turen gik et godt stykke ind i Lunkebugten, inden vi krydsede over.

Vi fulgte kysten ned langs Vemmenæskysten. Eftermiddagspause skulle være ved den lille havn ved Vemmenæs. Vi var lige ved at få kaffen og kagen galt i halsen, da et uvejr med blæst, regn og torden brød løs. Vi krøb i ly bag nogle buske og kunne også se, at det ville vare et stykke tid endnu, inden vi kunne fortsætte. Blæsten tog af, så vi kunne fortsætte under broen til Siø, langs kysten forbi Store Rallen og Stjovl Knude til det lavvandede Tåsinge Grund. Her ville vi ind og tage regnjakkerne af.

Hvor er Benny?

Ja så skete det der ikke må ske, selv med blot fire mand i gruppen bliver een væk, Benny skulle lige ind til kysten og fiske et stykke chokolade op af kajakken, vi lå og ventede, men drev vestover langs kysten og, pludselig kunne vi ikke se Benny længere, så vi roede tilbage, men han var pist væk - er det 112? Vi roede helt tilbage, hvor han var gået i land, men med negativt resultat, det var chokerende. Vi ledte et par timer uden resultat og besluttede så at ro til Lentze ved Skovballe (det tidligere Svendborg Kajakcenter), hvor vi havde aftalt at overnatte, klokken efterhånden var blevet mange. Ved Skovballe var der heller ikke nogen Benny. Hans telefon var tavs, så vi var i meget dyb krise. Pludselig ringede Benny, han var roet til Rantzausminde trods aftale om at overnatte ved Skovballe. Det var trods alt glædeligt, at der ikke var sket en ulykke, så vi kunne roligt gå til ro.

Vårø Knude ved Monnets vestlige spids hører under naturreservatet, hvor der ikke må foretages landgang, så det var svært at ligge stille i området, mens vi ventede.

Vi kom forbi Monnet, hvor køerne nysgerrigt kiggede på os, mens vi lå der og ventede på Benny.

Det blev meget sent aftensmad, for vi skulle først spørge om lov til at overnatte på pladsen. Selvom der i det nyeste materiale står, at der stadig er overnatningsplads ved Skovballe, så er den altså lukket.

Næste morgen skulle vi lige de sidste kilometer frem til Rantzausminde. Men nu var det blæst op. Vejrudsigten forudsagde op til 8 m/s., så det var bare om at komme af sted så tidligt som muligt. Vi lå ved et poppelhegn, og det lød nærmest som en orkan, men det var fint nok at ro i, der var kun den hage ved blæsten, at den kom direkte fra siden med ca. 6 m/s.. Vi kom hurtigt frem til Vornæs Skov, som gav god læ. Vi ville ro godt ind i Svendborg Sund, inden vi skulle krydse sundet. Ved lholm kunne vi krydse over til fynssiden og ro de sidste kilometer frem til Rantzausminde.

Med kurs mod Rantzausminde kunne vi uden problemer ro over Svendborg Sund. Det blev en meget lang tur rundt om Tåsinge, ialt blev turen på 52 kilometer. Det blev trods alt tre fantastiske dage i det Sydfynske Øhav, som vi helt sikkert vender tilbage til.

Turen rundt om Tåsinge skulle blot have været på 44 kilometer, men blev på 52 kilometer.

Turens samlede længde for de tre dage blev på 78 kilometer