tirsdag den 8. juli 2008

Regnvejrstur til Kattinge VIg

Det var tanken, at ro fra Roskilde Roklub klokken 10.00, men regnen øsede ned, så vi kiggede efter bare lidt blå himmel eller i det mindste bare lyse skyer. Efter godt en time stilnede regne af og snart var vi i gang med omklædningen. Christian var med for første gang - en habil havkajakroer med god erfaring i havkajak og friluftsliv. Det er dejligt at se de "nye" medlemmer af gruppen på vores ture. Vi kom hurtigt i kajakkerne, inden det helt holdt op med at regne. Vi planlagde at gennemføre turen rundt i Kattinge Vig som aftalt. Christian frøs som en lille gravhund i en meget tynd snor, men da vi kom på vandet fik han heldigvis varmen igen. Ud over Christian deltog Benny og så jeg. Benny var guide på turen, da han er i vante omgivelser og har roet turen mange gange.

Kattinge vig i gråvejr kan også bruges - det er normalt ikke gråvejr hele dagen. Da vi kom ind i bunden af Kattinge Vig var det blevet frokosttid og vi fandt madpakkerne frem. Så begyndte det igen at regne, så vi fandt et passende sted under træer, som gav ly for den værste regn. Da madpakkerne var indtaget, og vi skulle af sted igen, holdt regnen op. Vi havde derefter tørvejr på resten af turen.

Vi skulle helt ind i bunden af Kattinge Vig, idet vi har haft en diskusion om, hvor det var Bjørn og hans romakkere bar kajakkerne over tangen til Herslev Vig for at undgå at ro rundt i Kattinge Vig.

Der er her, man kan kommer over til Herslev Vig.

Vi var helt inde ved Kattinge Værk for at finde et passende sted at indtage kaffen. På grund af støj fra en gravemaskine valgte vi at finde et andet sted. Kaffen blev således indtaget ved Shelteren, inden vi roede tilbage til Roskilde.

Der var stadig store tunge skyer over fjorden.


Her er så Christian

Benny i sin Skim Distance
Turen tilbage bød på bedre og bedre vejr, og da vi kom tilbage til Roskilde, var det helt hæderligt. Efter omklædningen begyndte det igen at regne - en af de dage som minder meget om sommeren 2007. Det blev alligevel en god tur - al vejr er kajakvejr, som elgjægeren siger. Vi fik alligevel roet 16 kilometer, med regnvejr det meste af tiden. Der var ingen vind, og temperaturen lå på blot 17 grader.

Ingen kommentarer: