Vi kom hurtigt i kajakkerne og satte kursen mod Gadebjerg på Nekselø. Øen lå i al sin herlighed lige foran os. Der er et par kilometer fra Havnsø til Nekselø, så selv om det blæser lidt, er det ikke det store problem. Vi lagde til ved færgemolen, hvor vi havde behov for en kop kaffe og en lille kage, inden vi skulle ud på nordsiden af øen. Vi skulle også lige se på opslagstavlen, om der var noget specielt at tage sig i agt for.
Nekselø er en af de danske ø-perler. Øen har en meget smuk og varieret natur. I det sydøstlige hjørne er kysten meget grøn med små stejle skrænter ned til vandkanten. På nordkysten skifter landskabet til en barsk og rå stenstrand, og på nordvestkysten er der meget høje skrænter ned til vandkanten. Nekselø ejes af beboerne, der fredede øen i 1951, og der er meget få sommerhuse. Befolkningen er venlige og imødekomne for endagsturister - lidt nysgerrige over for hvad vi nu vil på deres ø.
Andemor og en ordentlig flok ællingerne skyndte sig væk, da vi nærmede os.
Når nordvestpynten rundes skifter landskabet karakter til stejl morænelandskab. Nekselø har også en lidt anden natur end resten af landet. Øen har det, der kaldes et "storebæltsklima", der er kendetegnet ved betydelig mindre nedbør, flere solskinstimer og en lidt mildere vinter end resten af landet. Det har medført, at øen har en lang række planter og for den sags skyld også dyrearter, som er tilpasset dette steppeagtige klima. Netop nordvestkysten viser tydelige tegn på det lidt anderledes klima. Der er godt nok ikke meget grønt på den side af øen.
Længere inde mod Havnsø skifter naturen igen til den grønlige farve - godt nok med nåletræer. På tæt hold er kysten meget forblæst, men interessant. Man skal foretage en landgang, og gå op på skrænterne for at nyde udsigten mod henholdsvis Sejerø, Røsnæs og Vejrhøj.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar