onsdag den 26. juni 2024

Rundt om Ægholm

Turen: Rundt om Ægholm fra Veddelev
Dato: 26. juni.
Deltagere: Karin, Birgit, Jens R., Bjarne, Jens H. og jeg.
Turens længde 19 kilometer.
Vejret: Sol fra en skyfri himmel og vind fra sydøst på ca. 3 m/s.
Temperaturerne: Luften var 26 og vandet 20 grader.
Ægholm ligger lidt vest for centrum.

Et fantastisk vejr bør naturligvis bruges på en fantastisk tur, og en af de bedste ture på Roskilde Fjord, er turen rundt om Ægholm. Hvis det kun er Ægholm vi skal ro rundt om, så vil Møllekrogen nok være et lidt nemmere sted at sætte ud fra, men det er kysten fra Veddelev  til Nørrebro Rev og fra Østby til Veddelev via Salvadparken der er den unikke natur under turen. Vi satte ud i et fantastisk vejr fra stranden ved Veddelev, der var allerede menge mennesker ude at bade. Vi strtede med at ro mod Elleore og holdt god afstand til Kongedømmet. Fra Elleore satte vi kurs med Bognæs og fulgte kysten i passende afstand. Da vi kom frem til "Træstammen" satte vi kursen mod revet vest for Ægholm. Det var mest for at opleve alle de mange sten der blev udlagt rundt om Ægholm. Vi kunne lige liste over revet, hvis vi fandt et sted hvor det kunne lade sig gøre. Jens, Jens og Bjarne ville lige ro mod Ægholm. Vi var atter samlet ved Sønderby, hvor Birgit fandt et fint skyggested til frokostpausen. Det blev en god lang frokostpause, hvor Karin havde knækbrød og hjemmelavet syltetøj med til vandet, da det var for varmt til kaffe. Da vi atter kom i kajakkerne igen gik der ikke ret lang tid før vi alle seks var spredt for alle vinde, ikke den bedste rostil, når vi skal holde sammen. Ved Bolund Halvø var vi fem atter samlet, Jens var nok allerede ankommet til Veddelev. Fra Bolund og Risø fulgtes vi fint ad til Veddelev efter en meget fin tur på Roskilde Fjord i et fantastisk rovejr. Efter at have pakket sammen, nød vi lige lidt mere vand til mere knækbrød. Turen rundt om Ægholm er bare roturen på Roskilde Fjord.
Klar til afgang efter en laaang frokostpause.
Ægholm Rev og jeg skal da lige love for, at der er udlagt sten langs revet.
Kysten ved Salvadparken.
Boholdt Halvø og Karin.
Tilbage ved Veddelev Strand efter en fin tur på Roskilde Fjord.






torsdag den 13. juni 2024

Gershøj - Lyndby

Turen: Gershøj Strand til Lyndby.
Dato: 12. juni.
Deltagere: Birgit og Jens, Lene og Finn, Karin, Bjarne og jeg.
Turens længde: 14 kilometer.
Vejret: Overvejende solskin og vind fra vestsydvest på 6 m/s.
Temperaturer: Luften og vandet var lige under 20 gradear.

Atter en blæsende onsdag, men i dag kom vinden fra vestsydvest, så det måtte være en tur på Roskilde Fjord, og for at undgå bugten ud for Skibby, satte vi ud fra Gershøj Strand. Der var tilmed lidt højvande, så vi kunne ro kystnært og ro i læ for vinden, lige med undtagelse af nogle få områder, hvor vinden var lidt gererende. Birgit og Jens var med for for første gang i år, så det var et dejligt gensyn. Turen startede ellers med at en svane gik til angreb på Birgit, hun blev noget chokeret over at en kom susende ind mod hende og kajakken, Finn trådte hurtigt til, og så var det ham svanenes vrede kortvarrigt gik ud over. Svanen havde ikke unger med på vandet, og ingen unger i sigte. Det er ret usædvanligt, at en enlig svane går til angreb på os, det har vi ikke oplevet før. Vi lagde ind ved Lejre Havkajakefter at have rundet Lejre Havn, men der var ret meget vind ved deres nye flotte bord og bænksæt, så ved bålpladsen var der fint læ. Turen tilbage til Gershøj var i medvind, så det var bare en nydelse at komme fra Lyndby til Gershøj. Fin men lidt kort onsdagstur.  
Kystnært i læ for vinden.
Kort pause på vandet.
Dejligt pausested ved bålpadsen hos Lejre Havkajak.


fredag den 7. juni 2024

Nattergal og skærgård

Vi var ni kajakker i fantastiske Hällaryd Skærgård, hvvor vi nød skærgården i lidt anstrengt vejr.
Turen: Hällaryd Skärgård, Blekinge.
Dato: Fra 3, april til 6 april.
Deltagere: Lene og Finn, Vibeke og Jørgen, Karin, Kim, Bjarne, Flemming og jeg.
Turens længde;       Første dag 8 kilometer.
                                Anden dag 15 kilometer.
                                Tredje dag 16 kilometer.
                                Fjerde dag 12 kilometer.
                                Ialt 52 kilometer.
Vejret første dag: opklaring til sol middel vind fra vest på ca. 6 m/s.
Vejret anden dag: sol middel vind fra vest til syd på 3 - 6 m/s.
Vejret tredje dag: sol til overskyet med vind fra syd til sydvest på 4 m/s.
Vejret fjerde dag : sol til overskyet med vind fra sydvest på ca. 4 m/s.
Temperaturerne lå fra 15 til 20 grader, men blot 7 garder den korte nat,

Mandag morgen hentede jeg Flemming, og vi fik hurtigt pakket kajakken på taget og grej ind i bilen, og så af sted  mod Sverige. Trafikken gled overraskende godt, så efter en time var vi ved rastepladsen efter betalingsanlægget ved Øresundsbroen, hvor vi skulle mødes, så vi fik lidt ventetid inden vi alle var samlet, og så af sted mod Nytäppet i samlet flok med et enkelt kort kaffestop ved Ekerydrasten. Da vi kom frem startede vi med at spise frokost imnden vi pakkede kajakkerne. Vi roede først til Østra Bokø, hvor vi etablerede lejren, men det var nu ikke så nemt, da hele lejrområdet har haft besøg af vildsvin, så der var ikke ret mange pladser, hvor vi kunne have teltene.
Sådan ser en flot græseng ud, når der har været besøg af vildsvin.

Vi fik placeret teltene et godt stykke fra hinanden, da det var hele området der var molestreret. Da kajakkerne var tømt roede vi en tur, men vinden var lige i overkanten, så det blev blot en tur på 8 kilometer i midten af skærgården. Tilbage ved lejren nød vi aftensmaden og hyggede os til det var til at gå til ro. Dagens tur blev på 8 kilometer.
Anden dag.
Det var en dag med sol fra en næsten skyfri himmel vi stod op til , og vinden var faldet til svag vind, men vinden skulle tage til op ad dage og samtidig gå over i syd, så vi besluttede, at det var ikke muligt at ro over i Järnavikfjorden, men det var muligt at ro rundt om Tärnö fra vest, hvis vi kom tidligt af sted, så det var målet for dagens tur. Vi roede inde i skærgården, og rundt om en af øerne, for lige at fornemme dønningerne. Vi kom fint frem til vestsiden af Tärnö, hvor der stadig var en hel del dønninger fra mandagen. Da vi nærmede os det vestlige rev kunne vi se en stor fugl på den store stenee, var det en gås eller ørn, og da vi nærmede og kunne vi se en meget stor ørn sidde på stenen, da vi kom tæt på lettede den kæmpe store ørn med en fugl i fangerne, et imponerende syn da den lettede lige foran os og fløj få hundre meter for at sætte sig og fortsætte måltidet., og da vi kom tæt på igen lettede den igen med eskorte af nogle krager, så generede den voldsomt, så måske var det en krage den havde i fangerne. første gang. Vi kom dårligt nok rundt om den sydlige ende før vi kunne mærke, at vinden tog til, og så er den sydlige ende ikke et godt sted at være, så om i læ og nyde østsiden af Tärnö. Vi rundede fyret og lagde os ind på "vores" gamle lejrplads for frokost, hvor vi nød frokosten med adskkillige sangglade nattergale som underholdning. Efter frokosten gik vi en tur op omkring det gamle forsvarsværk og tilbage til pladsen. Vi satte atter kajakkerne i vandet og roede tilbage til vores lejr, hvor vi nød en stille men blæsende aften. Dagen tur blev på 15 kilometer.
Tredje dag
Onsdagen blev en tur rundt i den inderste del af skærgården. vi startede med at ro nord om Vester Bokö og der efter prøvede vi at ro rundt om en af de små øer og ud i Østersøen, og blev hurtigt bekræftet i, at det var for hårdt, men vi fik en ganske fin tur ud af at ro rundt om en del af øerne. Frokosten nød vi i den nye og flotte shelter på Fölsö. Dagens tur blev på 16 kilometer.
Fjerde dag
Torsdagen startede med, at vi pakkede vores udstyr sammen, men lod teltene stå, og så roede vi en tur i den nordøstlige del af skærgården, og tilbage til Östra Bokö, hvor vi pakkede vores lejr sammen, pakkede kajakkerne og roede i lige linje tilbage til Nytäppet, hvor vi hurtigt fik pakket bilerne og så af sted mod Danmark. Den sidste dag fik vi roet 12 kilometer. 
Selv om vejret ikke var optimalt, så fik vi en ganske fin særgårdstur ud afdet.


Klar til afgang fra Nytäppet og fire dage i skærgården.
Bølgerne var tålelige, når vi roede i læ af øerne.
På billederne kan man slet ikke fornemme vinden.
Helt i læ var der bare skønt mellem skønne Fölsö og Hallö.
Vi kunne lægge nogle ruter, hvor vinden var svag, men helt undgå vind kunne vi ikke.
I læ af Tärnö er bare et af de smukkeste steder i skærgården.
Udsigten fra "vores" gamle lejtr på Tärnö.
Inspktion af lejren inden tirsdagens frokost.
Aftenhygge i læ for den kolde vind fra syd..
Frokosthygge ved den nye shelter på Fölsö.
I læ af Aspeholmen, hvor vi skulle lave et billede af hele holdet.
Det meste af holdet på toppen af Fölsö.

søndag den 2. juni 2024

Månedens tur rundt i Lejre Vig

Turen: Rundt i Lejre Vig fra Herslev Strand
Dato: 2. juni.
Deltagere: Birgitte, Hanne, Lotte, Mette, Lasse og jeg.
Turens længde: 20 kilometer.
Vejret: sol, masser af sol over få skyer med let vind fra nordvest på ca. 4 m/s..
Temperaturer: luften var 24 grader og vandet 20 grader.
Vi var seks kajakker, der drog af sted fra kajakklubben ud på månedens tur, som var en rundtus fra Herslev Strand. Det var den tur der passede bedst til deltagerne og vejret. Vi lagt ud og roede langs kysten til Færgebro Rev og kryds til Gershøg, der efter med vinden i ryggen til Lejre Havkajak, hvor vi nød frokosten. Efter en god lang frokostpause fortsatte vi ned i bunden af Lejre Vig, hvor vi vendte kajakkerne, for at ro tilbage til Herslev. Nattergalen sang så smukt ved Borrevejle Roklub. Tilbage ved Herslev Strand var friluftsområdet fyldt med søndagsgæster. Vi fik pakket traileren og returnerede til klubben efter en skøn tur Lejre Vig rundt.
Et rigtig godt rohold på tur.
Volmuemarkerne var i blomst.
Fantastisk pausested ved Lejre Havkajaks klubhus.

onsdag den 29. maj 2024

Overby Lyng til Klint

Turen: Overby Lyng til Klint og retur.
Dato: 29. maj.
Deltagere: Vibke og Jørgen, Lene og Kim, Finn, Flemming, Jens og jeg.
Turens længde: 18 kilometer.
Vejret: Overskyet med lidt regn og vind fra sydøst på 6 m/s.
Temperaturerne: Luften var 18 grader og vandet 17 grader.

En fibersprængning i styrbords side lidt syd for ryggen har betydet en pause på fire uger, meget imod min vilje. Det er stadig ikke helt i orden, men absolut ok. Det var ihvertfald dejligt at komme på tur igen. Vejrudsigten lovede os vind fra syd på 5 - 6 m/s, men vinden kom fra sydøst, hvilket ikke var så godt, da det betød modvind under store dele af turen, men vindstyrken passede fint efter vejrudsigten. Vi satte ud fra stranden ud for Stenhøj Fritidshuse og roede mod Klint i ret kraftig modvind, men helt inde under land var det fint nok, men vi skulle passere nogle små rev, og så kom vi ud i strid modvind. Ved Klintebmjerg skulle vi passere pynten og ro i mere sydøstlig retning, men der var modvinden for kraftig og bølgerne havde hvide i toppen, så vi besluttede at vende og ro tilbage, hvor det var muligt at komme i land. Efter ca. 1 kilometer var det fint at komme i land, hvor vi holdt en fin frokostpause i duften af hybenroser og hvor stenstranden havde en masse flotte strandkål. Det blev en fin frokostpause, men hjemmebag fra Lene, som have bagt en skøn kage til kaffen. Vi var dårligt kommet i kajakkerne igen inden det begyndte at regne, og så havde vi ellers regnvejr de sidste 8 kilometer i medvind tilbage til Overby Lyng. Tilbage ved bilerne holdt regnen op, og vi fik pakket sammen og gik over vejen og nød afslutningskaffen ved cafe Haugaards Fristelser, som selvfølgelig gav os lov til at sidde ved cafeens borde, god service, og sød servitrice. Selv om vejret ikke passede til vejrudsigten, så havde vi en fin tur.
Så kystnært kunne vi ro lags Kattegats kyst.
Dejligt pausested i læ forvinden.
En meget grov sandstrand.




 

tirsdag den 14. maj 2024

Test tur til Marinaen

Turen: Holbæk Kajak Klub til Holbæk Marina.
Dato: 14. maj.
Deltagere: Allan og jeg.
Turens længde 7 kilometer.
Vejret: Sol og vind fra sydøst på 5 m/s.
Temperaturerne: Luften var 20 grader og vandet 16 grader.
Jeg har glædet mig meget til at komme på vandet igen, men jeg skulle lige prøve at ro en lille tur i kajakken inden jeg skal på onsdagstur, så Allan og jeg roede fra kajakklubben til Marinaen, det gik fint med at komme i kajakken, og de første par kilometer gik også fint. Vi roede ind til slæbestedet og holdt en kort pause i kajakkerne inden vi roede i dejlig medvind tilbage til kajakklubben, men desværre med flere og flere smerter i bagdelen, så jeg er klar, men bagdelen kan ikke sidde flere timer i kajakken, så i næste uger er jeg klar. Vi oplevede flere store flokke af gæs på træk.
Stor flok af gæs på træk.




onsdag den 17. april 2024

Ejby Havn til Nordhammer

Turen: Ejby Havn til Nordhammer eller bare Hammer Bakke.
Dato: 17. april.
Deltagere: Vibeke og Jørgen, Lene og Finn, Kim, Flemming og jeg.
Turens længde: 18 kiolometer.
Vejret: Overvejende sol, et par regndryp og vind fra nord på ca. 3 m/s.
Temperaturerne: Luften var 10 grader og vandet 11 grader.

Vågnede op til sol og svag vind, noget der har ligget på ønskelisten adskillige gangei dette forår, så det var dejligt at skulle på vandet i sol og svag vind, men også med lidt kold vind fra nord. Vi satte ud fra Ejby Havn og roede mod Hammer Bakke, men en tur ind i Vellerup Vig skulle vi da også. Da vi nærmede os Hammer Bakke var det lige som om, at nogen i gruppen frygtede frokostpause i vindsiden, så vi kiggede efter et alternativ sted til frokosten, men vi blev dog enige om, at havnen ved Hammer Bakke ville være den bedste løsning, mest fordi vi ikke var så mange, som havde taget stolen med på tur i dag. Det blev en god lang frokostpause, og så havde Lene medbragt en sund og lækker kage til kaffen.Tilbage i kajakkerne glædede vi os til at der var lidt rygvind til turen tilbage, men vinden var svag og solen skinnede flot hele turen tilbage til Ejby. Tilbage i Ejby sluttede vi turen med kaffe og mere kage fra Lene, dog ikke så sund som den første kage. Noge glædeligt i dag var, at vi havde to nye medlemmer med på tur. De faldt godt ind i gruppen og var gode rovenner, som vi glæder os til at have med på tur. Vi havde en skøn tur i et fantastisk rovejr.




lørdag den 6. april 2024

Møllekrogen til Lyndby

Turen: Møllekrogen til Lyndby Havn og retur.
Dato: 6. april.
Deltagere: Margit, Malu, Hanne, Mette og jeg.
Turens længde: 18 kilometer.
Vejret: Sol og svag vind fra syd til Sydvest på 3 - 4 m/s.
Temperaturerne: Luften var 12 grader og vandet 9 grader.

Atter en dag, hvor Møllekrogen var optimal til en lørdagstur, fordi vinden var svag og kom fra sydvest på 3 - 4 m/s, og så havde vi sol under hele turen. Vi satte ud fra stranden ved Møllekrkogen og roede i roligt tempo og let modvind mod Lyndby. Det første vi oplevede var en havørn eller en Musvåge inde over sivene, men ellers var der masser af svaner og gæs langs turen. Vi ville lægge ind ved Lejre Havkajak, men der var gæster på pladsen, og så var de ved at udskifte bord og bænksættet, og så var det ligesom ingen grund til at være der, så vi roede over til vikingeskibene, hvor vi hurtigt fik organisret os i solen og holdt en god lang frokostpause, hvor Hanne diskede op med romkugler, sammen med en japansk specialitet, som vi nød til kaffen. Efter frokostpausen roede vi ned til Lyndby Havn inden vi returnerede til Møllekrogen. Vi fik en dejlig tur i et fantastisk sommervejr.


søndag den 31. marts 2024

Møllekrogen til Østby

Turen: Møllekrogen til Østby og retur.
Dato: 31. marts.
Deltagere: Runa, Margit, Birgitte, Klaus og jeg.
Turens længde: 19 kilometer.
Vejret: Generelt overskyet og vind fra nord til nordnordvest på 2 - 4 m/s.
Temperaturen: Luften 11 grader og vandet 8 grader.

Vi lagde ud fra slæbestedet ved Møllekrogens bådlaug, da flydebroen ikke var lagt ud endnu. Der var næsten vindstille og gråvejr og lidt diset, vi kom fint af sted og roede mod Østby. Efter at have passeret Klinten fik vi lidt medvind og satte kursen mod næste pynt og der efter fulgte vi kysten i passende afstand helt frem til Selsø Hage, hvor efter vi fik svag modvind frem til Østby, hvor vi lagde ind for frokost. Efter en god lang frokostpause roede vi tilbage til Mølælekrogen mens vinden tog til ned til Selsø Hage, hvor efter vinden fald lidt igen. Vi lage ind ved "Den Gule Gård" in stedet for slæbestedet, som ville være noget af en udfordring da der var lidt højvande, så det var mere sikkert at slutte turen ved det mere sikre slutsted. Vi havde en fin tur, selv om vejret ikke var helt optimalt, men farverne langs kysten er så småt begyndt med de hvide buske, som er ved at springe ud, så der var begyndt at komme lidt forår langs kysten. 
Frokost ved Østby Havn.
Vi holdt en god hastighed med kun 5 minutter forskel mellem turene til Østby og til Møllekrogen.


torsdag den 28. marts 2024

Hammer Baakke til Bramsnæs

Turen: Hammer Bakke til Bramsnæs og retur.
Dato: 27. marts.
Deltagere: Kim, Jens og jeg.
Turens længde: 19,5 kilometer., gennemsnitsfart 6 km/t.
Vejret: Masser af sol og vind på 6 - 7 m/s fra sydøst.
Temperaturerne: Luften var 12 grader og vandet blot 7 grader.
Bramsnæs syd er vel nok det bedste pausested ved den sydlige ende af Isefjorden.
Så gør vi klar til at ro tilbage til Hammer Bakke efter en god lang frokostpause.

Så blev det atter til en tur fra Hammer Bakke til Bramsnæs, endda til vestsiden af Bramsnæs, der hvor vi har den flotte udsigt over inderbredningen. En god tur, når vinden kommer fra østlige retninger. Da vi var klar til at ro, kom Marianne og Rune og skulle på samme tur som os, men ville dog ikke følges med os, vi roede nok for langsomt. Vi satte ud fra Hammer Bakke og roede mod Ejby i ret hår modvind indtil vi kunne komme i læ af Vellerup Sommerby, og ved Vellerup Vig var det nærmest sidevind, så vi besluttede at ro lige over mod Kyndeløse Nordmar, hvor vi atte kunne komme i læ, så kunne vi tage Vellerup Vig på turen tilbage til Hammer Bakke. Når vi holdt os kystnært var der fin læ for vinden. Ved Bramsnæs Sejlklub krydsede vi over til Bramsnæs, hvor vi atte kunne ro i læ langs den flotte Bramsnæs. Vi lagde ind ved den sydlige ende af Bramsnæs, hvor vi nød frokosten i solskin og læ for vinden. Marianne og Rune fortsatte til Munkholmbroen og vi ventede til de atter passerede os under deres tur tilbage. Vi havde dejlig medvind under hele turn tilbage, så det var bare om at nyde det flotte vejr og det skønne område. Det blev en dejlig onsdagstur selv om der var lidt meget  vind.