92 kilometer flot dansk natur

Fra Vester Mølle til Lønborg er der 92 km på Skjern Å.
Vi startede fra Holbæk Kajak Klub tirsdag den 24. juni, dagen efter Sct. Hans. Vi pakkede kajaktraileren og min trailer med kajakker og udstyr til ti kajakker og tre dage på Skjern Å. Derefter kørte vi mod det midtjyske eller nærmere bestemt Vester Mølle, hvor vi ankom sidst på eftermiddagen. Vi fik hurtigt etableret lejr på lejrpladsen et stykke fra Rørbæk sø, hvor vi skulle sætte ud om onsdagen. Derefter skulle vi køre biler og kajaktrailer til Sønder Felding, hvor vi havde anden overnatning under turen. Tilbage ved Vester Mølle spiste vi og hyggede med flot bål til sengetid.

Onsdag morgen stod vi op til en skyfri himmel og næsten ingen vind, så det tegnede godt, når solen havde fået brændt al disen af. Vi var klar i kajakkerne klokken 09.00, så vi rigtig kunne få noget ud af dagen. Den første del af turen var på Rørbæk Sø og Kulsøen, inden vi kom ind på selve åen. Der var enormt mange sving, hvor vi måtte bruge både forror og bagror for at komme rundt. Strømmen var ikke så kraftig, så det gik fint.

 

Til gengæld var naturen helt fantastisk. Ved Hastrup Mølle - uden mølle, men her har naturligvis været en vandmølle. Vi skulle blot over vejen ved den første overbæring; hele processen gik meget nemt, og så var vi på åen igen. Efter få kilometer blev åen bredere, men det viste sig, at det var M.E.S.-søen, som var opstemningssø for M.E.S. (Midtjyllands Elektricitetsforsynings Selskab), der engang var egnens helt store vandkraftværk, og som har leveret strøm til et meget stort område i Midtjylland. For enden af søen kom den helt store og sidste overbæring på turen. Vi kørte kajakkerne på de vogne, som Skjern Å Kanofart har sat ved overbæringsstederne, alligevel var det en ret anstrengende overbæring, hvor vi skulle ret langt ned til åen efter stemmeværket. Da halvdelen af kajakkerne var kommet over, blev det tid til frokost, så vi fandt en skøn plet på lejrpladsen, hvor vi kunne nyde frokosten, men en lille regnbyge gjorde, at frokostpausen ikke blev så lang. Vi fik hurtigt flyttet de sidste kajakker og fortsatte turen ned ad åen. Vi kom forbi Brande El-værk, som nærmest blev skyllet væk i november 2013 af et dæmningsbrud, som medførte en ret kraftig flodbølge ned ad åen.

Brande el-værk efter flodbølgen.

Vi var noget forundret over synet af den nærmest væltede bygning, som i dag vidner om denne naturkatastrofe, der gjorde meget stor skade på Skjern Å. Herefter blev åen noget mere snoet og strømmen kraftigere. Åløbet er nu blevet reetableret. Efter Brande Camping var der kun få kilometer til Sandfeldt Rasteplads, som var næste overnatningssted. En meget stor plads med gode faciliteter.

Sandfeld Rasteplads - stor og god rasteplads, men slidt.

Aftensmaden blev lavet og indtaget i grillhytten, derefter hygge til sengetid, som allerede indfandt sig ved 22-tiden. Torsdag morgen var en tro kopi af gårsdagens, sol og ingen vind, og vi sad i kajakkerne klokken 09.00. Efterhånden var svingene blevet meget skarpe og åen smal med kraftig strøm. Vi skulle rundt om lejrpladsen via fire sving. Snart efter skulle vi passere et svanepar med ællinger, og svanefar synes bestemt ikke om, at vi kom for tæt på. Han hvæsede og gjorde sig stor, så vi måtte pænt følge med i deres tempo. Det tog ret lang tid, inden han gav op og lod os passere. Det var nok mest ællingerne, der var trætte.

Svanefar passer på, at vi ikke kom for tæt på hans mage og ællingerne.

Det planlagte frokoststed kiksede, da strømmen var for stærk til, at vi kunne lægge til, så vi lagde ind ved kanten, hvor vi spiste frokost med en flot udsigt over området med Skjern Å i centrum.

Fint frokoststed oppe på skrænten.

Ved Skarrild lagde vi ind for at holde kaffepause på det kommunale rasteområde, der var rigtig fine forhold.

Skarrild Rasteplads med sheltere, bålhytte og gode siddepladser.

Efter Skarrild var svingene rettet mere og mere ud, og vi kunne ro med god fart mod Sønder Felding. Ved Sønder Felding havde vi kigget på landingspladsen, da vi flyttede biler hertil. Vi var lidt bekymrede over det smalle anløb og den stærke strøm. Landingen skulle være helt præcis, da det ikke var muligt at ro op i strømmen og forsøge en gang til. Vi planlagde anløbet godt, og det gav ingen problemer at komme i land, men vi blev ret mudrede i den bløde bund. Vi fik hurtigt sat teltene op og pakket ud, og så skulle vi hente min bil i Vester Mølle og køre alle bilerne til Lønborg, inden vi kunne lave aftensmad. Det blev meget sent aftensmad, men vi fik da tid til at hygge lidt inden sengetid. Fredag morgen var lige som onsdag og torsdag, masser af sol og ingen vind. Jørgen skulle passe sit arbejde og måtte forlade os straks efter morgenmaden.

Sønder Felding Camping og Hytteby.

 

Dyrelivet, her masser af får ved Skjern Å.

 

 

 

Pladsen i Sønder Felding er mod gebyr, men forholdene er ret ringe til prisen, jeg fik dog et hurtigt bad om morgenen inden morgenmaden. Vi fik pakket kajakkerne og lavede en god plan for at komme på vandet lige så nemt, som ved ankomsten uden at få fyldt kajakkerne med mudder. Strømmen var ret kraftig, og det var umuligt at ro mod strømmen. Åen var efterhånden blevet så bred, at vi nemt kunne ro rundt i svingene. Ved middagstid fik vi et par regnbyger, og jeg skal da lige love for at det regnede. Under en af bygerne lå vi i læ under en bro for at få lidt beskyttelse, mens vandet piskede ned fra oven.

 

 En lille regnbyge - som blev meget kraftig få minutter efter.

 

Det var planen at holde frokostpause ved Gjalbækbroen. Her kom vi i snak med en af de lokale fritidsfisker, som kunne berette lidt om livet i åen. Han havde ikke fanget noget, og alle de, vi kom i snak med under turen, havde heller ikke gjort fangst. Efter Gjalbæk Bro var Skjern Å nærmest en flod, og regnbygerne fortsatte. Da vi nærmede os Lønborg i vindstille, fik vi igen et par gode lange regnbyger. Vi opholdt os under broen ved Lønborg til det blev tørvejr, og derefter fik vi hurtigt pakket bilerne, og så var der lige 4½ time til Holbæk. Ferietrafikken var ekstrem mellem Kolding og Lillebæltsbroen, men det var mest i den modsatte retning.

Nej, det er ikke Dracula, men Dorthe med øm bagdel.

 

Skjern Å forklædt som en flod ind til Gjalbæk Bro.

Gruppe Skjern Å 2014 klar til afgang - uden Jørgen.

Ved Holbæk Kajak Klub fik vi hurtigt tømt biler og trailere efter en rigtig god tur på Skjern Å.
Skjern Å er vanskelig at ro på, den kræver en dygtig roer for at være en nydelse, men er man det, er det en rigtig god oplevelse.

Under turen oplevede vi en odder i vandet, masser af køer, heste og får, og oppe over os kunne vi opleve havørne, musvåger,  tårnfalke, skestorke, en masse fiskehejre samt ænder og sang- og knobsvaner, desuden en masse småfugle, og gøgen kukkede stadig i det midtjyske.

Turen: Vester Mølle - Lønborg.
Deltagere: Bolette, Grethe, Dorthe, Jørgen, Per, Knud, David, Michael, Hans og jeg.
Turleder: Bolette.
Turens længde: 92 kilometer.
Vejret: Skiftende vejr med masser af sol og regnbyger.
Temperaturen: Omkring 20 grader og godt 10 grader om natten.

Første etape - intet spor. Øv øv øv.

 

Anden etape Sandfeld Rasteplads - Sønder Felding.

 

Anden etape Sønder Felding - Lønborg.

 

 

En sommerdag på Roskilde Fjord.

Lige for tiden er det rigtig sommer med masser af sol og svag vind, så denne onsdagstur skulle udgå fra Gershøj og være en rundtur på Lejre Vig i det flotte vejr. Vi satte ud lidt i ti og krydsede fjorden mod Nørre Rev, hvorefter vi fulgte Bognæskysten til Agernæs, krydsede til Langholm og derefter til Herslevkysten. På dette kryds oplevede vi et af vikingeskibene fra Lyndby i gang med en tv-optagelse til fjernsynet. Det bliver spændende at se, hvad der kommer ud af det. Derefter roede vi op i Gevninge Å, så langt op i åen, som det var muligt, og vi samtidig kunne vende. Vi fortsatte til Lindenborg og måtte konstatere, at der var mange børn ved bådelaugets plads. De legede og badede,  hvor vi ville holde frokostpause, så vi lagde ind ved roklubben for at holde frokost i det grønne på efterskolens græs. Efter en god lang frokostpause fortsatte vi ned i bunden af vigen, inden vi returnerede til Gershøj. I Lyndby Havn måtte vi lige ind og runde havnen. Vi havde fin medvind hele strækningen op til Gershøj, så det var muligt at nyde solen og det flotte vejr. Det blev atter en flot sommertur i et fantastisk vejr. Vi fik hurtigt pakket sammen og nød en kop kaffe, inden vi kørte hver til sit.

Turen: Gershøj - Bognæs - Herslev - Lindenborg - Gershøj.
Deltagere: Dorthe, Jakob, Kim, Erik, Jan, Peter, Bjarne, Søren og jeg. Peter satte ud fra Herslev.
Turens længde: 19,6 kilometer.
Vejret: Sol fra en skyfri himmel, meget svag vind fra sydvest.
Temperaturerne: Luften var over 20 grader, og vandet ca. 20 grader.

 

 

Når forsvaret ligger stille.

I dag holdt forsvaret en fridag for skarpskydning ved Jægerspris Skydeterræn. Det er ellers meget sjældent, at de har en fridag, så når det endelig sker, og vejret er med os, skal vi da ro fra Jungedal til Kulhuse. Men det sker desværre kun ganske få gange om året ud over juli måned. I dag var der lovet skybrud, tordenvejr mm. så det så ikke så godt ud, men vi tog chancen og satte kajakkerne i vandet ved stranden i Jungedal. Det skulle vise sig, at det ikke lige var her skyerne skulle tømmes for vand.

Da vi kom på vandet smådryppede det lidt, men slet ikke noget der kunne hamle op med et skybrud, det varede da også kun den tid, det tog at få regnjakker på. Da flere havde fået regnjakkerne på, holdt drypperiet op. Vi kom fint af sted, næsten ingen vind, lidt dønninger fra foregående dag, så det var perfekt rovejr. Vi holdt god afstand til de mange sandrevler, men alligevel kom vi på den forkerte side et par gange.

 

Ved den sydlige vagtbygning roede vi tættere på kysten, her er mere vand, men de mange sten lige under vandoverfladen begynder også. Kysten var meget flot, så vi kunne nyde den vilde natur ved skydeterrænet. Det var også tydeligt, at stormen Bodil havde afsat sine spor langs kysten. Vi oplevede nattergalens sang inde fra skydeterrænets krat og så nogle sæler i Jægerspris Bugt, men de havde ikke lyst til at møde os på nærmere hold. Ved den nordlige vagtbygning, som vi nåede efter 12 kilometer, lagde vi ind for frokostpause. Kims mave havde da også proklameret frokost et godt stykke tid.

Vi holdt en god lang frokostpause, inden vi gik i kajakkerne igen. Nu begyndte det at dryppe igen, men denne gang varede drypperiet kun fem minutter. Turen tilbage til Jungedal var lige så flot som turen til Kulhuse. jeg så et enkelt rådyr, som hurtigt forsvandt, da den opdagede os. Tilbage ved bilerne drak vi en kop kaffe, inden vi skiltes ad efter en skøn tur gennem det militære skydeterræn.

Ture: Jungedal til Kulhuse og retur.
Deltagere: Karin, Jakob, Kim, Peter, Palle, Bjarne, Jan, Søren og jeg.
Turens længde: 23,9 kilometer.
Vejret: Gråvejr med lidt sol og meget svag vind fra skiftende retninger.
Temperaturerne: luften var 22 grader og vandet 18 grader.

En hurtig onsdagstur.

Jeg har lidt mange opgaver for tiden, så der var ikke tid til den traditionelle onsdagstur. Derfor blev det til en hurtg tur på Isefjorden. Dagen bød på vindstille og sol, så ud og ro måtte jeg simpelthen. Jeg satte ud sammen med Grethe og Lisbeth som var uden med fire nye +60-ere. Vi roede over til Bognæsbroen, hvor de skulle øve landgang på strand for første gang - det var noget af en oplevelse.

Jeg fortsatte over til Orø og roede syd om Langø og Lindholm til Kyndeløse Nordstrand, hvor jeg lagde ind for at nyde en kop kaffe og det flotte vejr med udsigten over Inderbredningen, inden jeg returnerede.

Turen: Holbæk Kajak Klub Bognæs, Orø Kyndeløse Nordstrand og retur.
Turens længde: 19,8 kilometer.
Vejret: Ingen vind, men fuld sol.
Temperaturen: luften var 20 grader og vandet 17 grader.

 

 

Fantastiske Blekinge.

Forårsturen til Blekinge blev ramt af et par afbud, så vi blev bolt syv kajakker. Vi kom tidligt hjemmefra og var i Nytäppet klokken 12.20 med kun et enkelt stop under turen. Det skulle hurtigt vise sig, at det var en stor fordel, idet der var ret mange, som ville starte Nytäppetträffet lidt tidligere, så det var meget småt med parkeringspladserne. Vi fik dog plads til vores biler og trailere. Frokosten blev hurtigt spist, og så var det om at komme ud og gense skærgården. Vi startede med at ro ud i den vestlige side af skærgården (rødt spor), vejret var fantastisk og ingen vind, turen rundt om Nästenö var i sol, derefter roede vi ind mellem øerne og endte på Bockö, hvor vi plejer at tage første overnatning. Det virker som om, at der ikke er ret mange, som kender dette fantastiske overnatningssted. Det er en af de lejrpladser, hvor der er plant græs med god plads, bålplads og ikke langt til toilet. Vi fik etableret lejren, og så gik vi over på den anden side af øen og hentede et bord- og bænksæt, som nogle unge mennesker fjernede sidste år. Der var fire sæt ovre ved bådpladsen, så det var vel rimeligt, at kajakpladsen også havde et godt sted at sidde. Det var ret anstrengende at klatre over klipperne med et tungt bord- og bænksæt. Efter den sædvanlige tur op til det gamle fyr, nød vi aftenen og den flotte solnedgang inden over fastlandet. Stig fik taget et billede af en terne på rede med sit kamera (50 x zoom). Det var ellers en arrig lille terne, som var klar til hævde sit territorium.

 

 

Vi stor op til en flot morgensol og nød det flotte vejr, mens vi spiste morgenmad. En af de ting, der gør denne lejrplads til noget særligt, er, at kajakkerne er nemme at pakke oppe på græsset, og så er der få meter til sandstranden, derfor er det en af de bedste lejrpladsen i skærgården. Vi krydsede direkte over til udsigtsklippen ved Eriksberg, hvor vi havde lidt problemer med at komme i land, da det var meget lavvandet, men vi fandt et fint sted at komme ind, og så vandrede vi en tur op til udsigtsklippen, hvor vi stort set kunne se hele Hälleryd Skærgård (grønt spor).

Nede igen fortsatte vi over i nabofjorden ved Tärö og Järnavik. Frokosten blev nydt ved Kolanappen, hvor der også er en flot udsigt. På denne tur fortsatte vi ind til Guovik, hvor vi gik i land for at strække ben og nyde eftermiddagskaffen. Vi fortsatte i roligt tempo til den sædvanlige plads på Tjärö. En fin plads med morgensol, men ikke ret plan, så det er lidt besværligt at transportere grejet mellem kajakken og lejrpladsen. Det er også en ret besværlig vej til servicebygningen, hvor der er vand. Efter aftensmaden gik vi en tur ud til sydenden af øen. En god lang tur, hvor vi kunne konstatere, at i vintermånederne hygger vildsvinene sig på øen, men sporene efter vildsvinene er ikke så nemme at slette. En af de store lejrpladsen var helt molesteret, men det er aldrig den vi bruger. Myggeplagen var ganske enorm, og Jungolien hjalp kun lidt.

 

 

 

 

 

Fredag morgen (turkis spor) stod vi atter op til vindstille og sol. Ikke bare sol, men det var ret så varmt. Morgenmaden blev indtaget, vandflaskerne fyldt, og så fortsatte vi rundt i skærgården. Først var vi inde i Järnavik, derefter synes vi at Lammaholmen lige ud for campingpladsen så spændende ud, så vi måtte lige i land og se øen efter for overnatningsmulighed. Herefter roede vi i meget langsomt tempo ud af fjorden, ind i Svalemålaviken og ud til Spjutsö, hvor vi overvejede en frokostpause, men vi blev hurtigt enige om, at det var et skidt sted at opholde sig, hvis det begyndte at blæse op. Her ude i den yderste del af skærgården kan det meget hurtigt blæse op og søerne rejse sig, så vi besluttede at krydse Järnavikfjorden via de mange små øer og skær og så ro tilbage til frokoststedet ved Kolanappen. Det virkede som om, vinden tog til, så jeg frygtede Alböle lidt. Frokosten blev indtaget og så ud til Alböle. Det skulle vise sig, at frygten var ubegrundet, der var næsten stille vand ved Alböle. Vi fortsatte øst om Mjoö, og så krydsede vi til Bockö og mellem øerne til Tärnö, som vi betegner som nattergalens ø. Vi slog os ned på den store plads lidt nord for vores sædvanlige plads. Den store plads er noget mere plan, men eksponeret for vind. Desværre er der efterhånden blevet ret langt til toiletter og vand, fordi øens faciliteter er blevet omlagt og flyttet. Da vi kom i land, kunne vi se et truende tordenvejr inde over land, men her ude i skærgården var det solskin, men vi frygtede tordenvejret kom hen over os, men det bøjede af og fortsatte nordøst over. Nogle af os gik en tur ind til Laxboden, hvor vi nød en is, inden vi returnerede. Alle syv trangiaer var i brug til aftensmaden, og snart var de kulinariske oplevelser klar. Vi sad atter og nød solnedgangen inde over fastlandet, inden vi gik til ro. Nå jeg kalder Tärnö nattergalens ø, er det fordi, der er så mange nattergale på øen. Nogle står tidligt op for at komme ud og høre nattergalen. På Tärnö kan man bare gå en tur. Uanset på hvilket tidspunkt man går rundt på Tärnö, kan man ikke undgå at nyde lyden fra denne lille undseelige fugl. Natten er ingen undtagelse, hele natten og specielt morgenstunden sang nattergalen på grænsen af det forstyrrende.

 

 

 

Søndag morgen stod vi op til den mest fantastiske solopgang, og selv om jeg vækkede Torben klokken 06.20, var solen kommet op og gav en behagelig varme. Ikke en sky på himlen, så vi glædede os meget til turen rundt om Tärnö og ind til Nytäppet. Det blev den store oplevelse, vi havde håbet på (blåt spor). Vi roede rundt mellem øer og skær og lagde ind til Bockö for frokost. Under frokosten kunne vi opleve en familie, der var kommet for tæt på ternereden ude på klippen. Ternerne angreb resolut hele familien, som måtte forsvare sig med fiskestænger, men de kunne vel bare tænke sig om. De sidste kilometer ind til Nytäppet var stort set korteste rute. Tilbage ved bilerne kunne vi se, at hele området var fyldt op med biler, de holdt ALLE vegne. Vi fik hurtigt pakket bilerne, og så var der lige fire timers kørsel hjem efter en fantastik tur i skærgården med fire dage i sol og meget svag vind.
 

 

 

Turen: Blekinge Skærgård fra torsdag den 29. maj til søndag den 1. juni.
Deltagere: Karin, Torben, Jakob, Stig, Kim, Palle og jeg.
Turens længde: 59,9 kilometer.
Vejret: Svag vind fra skiftende retninger, sol til lettere skyet, ingen regn.
Temperaturer: omkring 18 grader, natten under 10 grader, og vandet var 14 grader.

Torsdagstur til Munkholmbroen.

Kate og jeg havde aftalt madpakketur i dag, men de andre, som var klar til at komme på vandet, havde ingen madpakke med, så vi blev kun to på madpakketur. Vi var fire, der roede ud af fjorden i let modvind. Vandstanden var meget lav, det var måske fordampet i forårsheden. Ved Kirsebærholmen var der meget lavvandet, så jeg måtte ud af kajakken og trække den hen over et par mudderbanker, inden vi kunne fortsætte. Arne blev også fanget og måtte ud og strække ben i mudderet.

I dag var der ikke meget vand ved Kirsebærholmen.

Derefter fortsatte vi i god afstand til kysten frem til Marinestationen. Der blev drukket en hel del vand i varmen. Ved Marinestationen vendte Michael og Arne om, da de skulle være hjemme inden middag. Kate og jeg fortsatte til Munkholmbroen, hvor vi lagde ind ved kiosken for at spise frokost. Vi fik provianteret nye danske jordbær, inden vi roede tilbage. Vinden var blevet en hel del kraftigere, og vandstanden var sunket endnu mere. Vinden kom skråt bagfra, så vi blev skvulpet tilbage til Kirsebærholmen, og her var vandet helt væk. Et lidt underligt syn med tørt helt ud til sejlrenden. Tænk på hvor lidt, der skal til for at inddæmme Holbæk Fjord denne torsdag i 2014 - det kunne blive en af de helt store mærkedage, nå men sådan blev det heldigvis ikke.

Tilbage ved Kirsebærholmen var vandet faldet yderligere.

Tilbage ved klubben fik Kate lige demonstreret sin kajak for en af de drenge, der prøver lykken som fritidsfisker på havnen, og derefter fik vi hurtigt pakket sammen.

Turen: Holbæk Kajak Klub til Munkholmbroen og retur.
Deltagere: Kate og jeg. Arne og Michael til Søminestationen.
Turens længde: 21 kilometer.
Vejret: Sol fra en skyfri himmen, trykkende varmt med vind fra sydøst ca. 6 m/s.
Temperaturerne: Luften 22 grader, og vandet er nu oppe på 16 grader.

Sporet er kun turen fra Munkholmbroen, bemærk sejlrenden til Holbæk

 

Tirsdagstur til Marsmanden

Roskolen er i fuld gang, så pigerne omkring roskolen har meget travlt. Det betyder også, at der ikke er så meget tid til at ro med +60erne. Alligevel var vi en ret stor gruppe, der roede mod Bognæsbroen og Marsmanden. Vi lagde ud i lettere diset vejr, men solen fik hurtigt brændt disen af, og så var det et fantastisk sommervejr ude på fjorden. Ved Bognæsbroen var der flere, der lagde ind for at strække ben mv. mens Kate, Pia og jeg fortsatte til Marsmanden.

Pia i sin selvbyggede hvide Black Pearl.

 

Vi havde kaffe med, så vi lagde ind ved Hønsehalsbugten, hvor vi sad og nød vejret, inden vi returnerede til kajakklubben.

Turen: Kajakklubben - Hønsehalsen.
Deltagere: Kate, Pia og jeg.
Turens længde: 16 kilometer.
Vejret: Lettere diset først på formiddagen efterfulgt af en skyfri himmel meget svag vind fra sydøst ca. 2 - 3 m/s.
Temperaturer: 23 grader og vandet 15 grader.

2 dage på Storstrømmen

Efter tre uger i Toscana er jeg tilbage og klar til at komme på vandet igen. Kajakken og rotøjet er ikke krøbet væsentligt, så det var skønt med en tur, der var noget ud over det sædvanlige.

For længe siden blev det foreslået at prøve en to-dages tur med blot en enkelt overnatning et eller andet sted. Det egentlige mål var at sætte ud fra Ulvshale på Møn og ro rundt om klinten, overnatte ved Mandemarke for så at ro tilbage næste dag. På den måde kunne vi opleve klinten i formiddagssolen. Nu er vejret som bekendt en ret betydelig medspiller, og netop denne onsdag og torsdag var vejret ikke helt, som vi kunne tænke os. Desuden var der ti tilmeldte, og så mange kan vi ikke klemme samme på den lille plads ved Mandemarke. Elgjægeren foreslog, at vi satte ud fra Vordingborg Ro- og Kajakklub og så ro til Kalvehave (Kallehaee). Det lød helt fint, når der var middel til kraftig vestenvind og lovet byger om onsdagen og sol med nordenvind om torsdagen. Det  blev aftalt, at vi skulle sætte ud klokken 10.00 fra Roklubben i Vordingborg. Vi var fire, der skulle samles og samkøre mod Vordingborg, hvor vi alle var samlet ved roklubben klokken 09.30, og så gik vi i gang med at pakke kajakkerne. Vi fyldte næsten hele roklubbens bro, hvilket betød at morgenroerne næsten ikke kunne komme i land. Men alt lykkedes, og så blev vi budt på kaffe, inden vi drog mod Kalvehave. Da vi kom ind i klubhuset, var det lidt af en underdrivelse, for ud over kaffe var der hjemmebagt franskbrød, ost og marmelade, afsluttende med kiksekage, så vi hyggede os med morgenroerne samtidig med, at vi fik de sidste instruktioner omkring lejrpladsen ved Kalvehave. Det var noget af en modtagelse, vi fik, det kan vi lære en hel del af. Vi kom så ikke af sted klokken ti, men nok nærmere lidt over elleve, men hvad gør det, når vi var i hyggeligt selskab, og så havde vi jo masser af tid.

Klar til afgang fra Vordingborg Ro- og Kajakklub.

Da vi kom på vandet, blev vi nærmest blæst ned mod Farøbroen, der skulle ikke ros ret meget, så der var tid til at hygge under turen.  Efter velkomsten i Vordingborg Ro- og Kajakklub var vi ikke ret sultne, så først ved halv totiden lagde vi ind et stykke efter Farøbroen for at nyde den efterhånden noget udsatte frokost. Vi fandt en skøn plet med læ, hvor vi kunne nyde udsigten til Tærø og Langø. Efter pausen fortsatte vi langs kysten nord om Tærø og Langø, og så var vi lige pludselig fremme ved Mønsbroen eller rettelig Dronning Aleksandrines Bro. Lejrlpadsen lå lige ved siden af broen på den østlige side.

En af de flotteste broer i Danmark mellem Kalvehave og Koster.

Det var ikke så nemt at komme i land, da hele bugten var fyldt op med tang, men ved fælles hjælp lykkedes  det at få alle kajakker på land og tømt. En enkelt havde glemt teltstængerne - ingen navne, men da var det allerede besluttet at sove i en af de to fine sheltere, der var på pladsen. Pladsen hører til Familiecentret, men pladsen bestyres af Vordingborg Ro- og Kajakklub. Det er en meget fin plan plads med godt læ, to store sheltere, bålhytte, borde og bænke samt en helt ny flydebro til landgang. Vand og toiletter var ved Familiecentret. Alt i alt en meget fin overnatningsplads af meget høj standard. Vi blev tilmed budt velkommen af lederen af Familiecentret og blev informeret om forholdene, igen en flot modtagelse.

En rigtig god lejrplads ved Kalvehave, som bestyres af Vordingborg Ro- og Kajakklub.

Da lejren var etableret og tøjet hængt til tørre, begyndte det at regne, så vi var glade for bålhytten, hvor vi kunne sidde bekvemt omkring bålet. I den ene shelter var der dejligt tørt brænde til bålet.

Så kom solen frem og dannede en flot regnbue over Mønboen.

 

Da vi havde spist og hygget os med kaffe og hjemmebagt franskbrød med hjememlavet abrikosmarmelade, gik vi en tur hen til havnen.  Regnen var ophørt, og solen lavede en fantastisk solnedgang.

 

Solnedgangen ved Kalvehave Havn.

 

Tilbage ved lejren var det tid at afslutte dagen, og snart efter lød der en behagelig ældremandssnorken over området. Meget hurtigt efter stod solen op, og klokken var pludselig blevet syv, og området duftede af stegt bacon, kaffebrygning, og så holdt Benny ord med, at han ville hente friskt morgenbrød i Brugsen. De havde tilbud på Dagmartærte og morgenbrød, så han forsynede sig som var der hungersnød på vej. Solen kom frem, og snart efter var det sommervejr. Vinden var vendt, så vi fik også rygvind på det meste af turen tilbage til Vordingborg. Efter at have passeret Mønsbroen, satte vi kursen mod Østerhoved på Langø og fulgte den sydlige kyst i passende afstand helt til Skalkenæs, hvor vi krydsede sejlrenden til Tærø. Ved sejlrenden passerede en gammel hollandsk ombygget fragtbåd os i fin stil.

 

 

Tærø fulgte vi i passende afstand indtil Gåsenakke, hvor vi lagde ind for at holde frokostpause. En fantastisk plet i øhavet med en storslået udsigt. Efter frokostpausen krydsede vi til Bogø, som vi oplevede fra nordsiden. Ved Farø var det atter tid til at komme ud af kajakkerne for at strække ben og nyde udsigten. Derefter var der ca. syv kilometer til Vordingborg og afslutningen på en fantastisk tur i Det Sydsjællandske Øhav.

 

Frokostpause ved Gåsenakke på Tærø.

 

Mange anser Det Sydfynske Øhav som toppen af de kajakområder, man kan opleve i Danmark, men af de ca. syv tusinde kilometers kyststrækning vi har, er der mange lige så skønne ro-områder i Danmark. Det Sydsjællandske Øhav med Smålandsfarvandet og Storstrømmen, er lige så fantastisk som det syd for Fyn. Jeg vil driste mig til at mene, at det Sydsjællandske er lidt overset, man tager kun turen ud til Møns Klint, men hele området fra Møns Klint til Nakskov Fjord byder på et fantastisk ro-vand med en usædvanlig flot og varieret natur. Det er absolut et områder, der er et længerevarende besøg værd, hvis man er til flot og varieret natur med gode lejrpladser. Gæstfriheden er også en væsentlig del af oplevelserne i dette område, idet det ikke er første gang, jeg har oplevet en fantastisk gæstfrihed her.

 

 

Turen: Vordingborg til Kalvehave og retur.

Deltagere: Elgjægeren, Jakob, Benny, Kim, Stig, Peter, Palle, Bjarne, Søren og jeg.

Turens længde: 43 kilometer.

Vejret: Onsdag gråvejr med nogle regnbyger, vind fra vest 6 - 8 m/s. Torsdag opklaring, sol, sol og sol med vind fra nordøst 2 - 3 m/s.

Temperaturerne: 12 - 17 grader, og vandet var 14 grader.