tirsdag den 20. maj 2014

Tirsdagstur til Marsmanden

Roskolen er i fuld gang, så pigerne omkring roskolen har meget travlt. Det betyder også, at der ikke er så meget tid til at ro med +60erne. Alligevel var vi en ret stor gruppe, der roede mod Bognæsbroen og Marsmanden. Vi lagde ud i lettere diset vejr, men solen fik hurtigt brændt disen af, og så var det et fantastisk sommervejr ude på fjorden. Ved Bognæsbroen var der flere, der lagde ind for at strække ben mv. mens Kate, Pia og jeg fortsatte til Marsmanden.

Pia i sin selvbyggede hvide Black Pearl.
 
Vi havde kaffe med, så vi lagde ind ved Hønsehalsbugten, hvor vi sad og nød vejret, inden vi returnerede til kajakklubben.

Turen: Kajakklubben - Hønsehalsen.
Deltagere: Kate, Pia og jeg.
Turens længde: 16 kilometer.
Vejret: Lettere diset først på formiddagen efterfulgt af en skyfri himmel meget svag vind fra sydøst ca. 2 - 3 m/s.
Temperaturer: 23 grader og vandet 15 grader.


Ingen kommentarer: