DMI havde lovet os et flot søndagsvejr med sol og svag vind, men det med solen holdt nu ikke, men vi fik da et enkelt solstrejf på turen, men alt i alt var vejret meget fint, næsten ingen vind og den vind der var kom fra nordvest. Vi satte ud fra Herslev Strand og roede Lejre Vig rundt "med uret", så først ned til Lindenborg, så over langs hornsherredskysten til Lejre Havkajak, hvor vi nød frokosten, mens en flok meget støjende børn havde en fin søndagsudflugt til bålstedet. Efter frokosten rundede vi Hyldeholm og lige før Gershøj krydsede vi over til Færgebrorev og fulgte Uglekrogen til Agernæs, så ind langs bugten og kryds tilbage til Herslev Strand. Meget fin tur Lejre Vig rundt.
Turen: Lejre Vig rundt fra Herslev Strand
Dato: 31. maj.
Deltagere: Hanne, Anne-Marie og jeg.
Turens længde 19 kilometer.
Vejret: Overskyet med et lille solstrejf og svag vind fra nordvest på 2 - 3 m/s.
Temperaturerne: Luften og vandet var 18 - 19 grader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar