Dato: 4. september.
Deltagere: Bjarne Finn, Jens H. og jeg.
Turens længde: 16 kilometer.
Vejret (Lejre Vig) Sol fra en næsten skyfri himmel og vind fra forskellige retninger.
Da jeg gjorde klar til at køre ned og hente min kajak, stod himmel og jord nærmest ud i et, det tordnede og lynede og så kom der også så meget regn, at det nærmest var et skybrud. Det udsatte afgangen en del, men vejrudsigten lovede, at der nok skulle komme sol efter klokken 9.00, så det var trods alt ok at tage af sted. Kajakken blev sat på bilen, og jeg kom af sted mod Herslev. Ved Munkholmbroen var der ingen regn og ved Gevninge skinnede solen og det så nærmest ud, som de ikke havde fået regn. Ved Herslev Strand var Bjarne allerede kommet og solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, bare man ikke kiggede mod vest, for der var stadig regn med lidt lyn og torden. Da vi var samlet gjorde vi os klar til kajakturen Lejre Vig rundt. Der var ikke ret meget vind, så turen langs Agernæs var helt fantastisk med et utal af fasaner, som løb rundt langs stranden og op ad skrænterne. Fasanerne havde lavet en massse stier på skrænterne. Der var masser af fasaner helt ud til spidsen af Agernæs. Hvorfor er der fasaner i Danmark? Jo, som Bjarne kunne berette. Omkring 1570 forærede Dronning Dorothea sin søn Frederik den II et fasanpar. Kongen hade altid ønsket sig nogle eksotiske fugle at drive jagt på. Kong Frederik den II etablerede et lille fasaneri på Frederiksborg Slot og satte fasanerne ud i Kongelunden for at drive jagt på dem ude i Kongelunden, så fasanerne i Danmark er en eksotisk fugl der oprindelig stammer fra Asien, og indført af Dronning Dorothea. Ja, og sådan er der så meget. Da vi kom til Agernæs roede vi over mellem Langholm og Hyldeholm og derfra mod Lejre Havkajak. Vi fortsatte i passende afstand til kysten forbi Lyndby Havn og Sælstenen, og der efter rundt i den inderste del af vigen. Vi lagde ind ved bådlauget ved Lindenborg for frokost i solskin og fantastisk vejr. Efter frokosten roede vi tilbage til Herslev Strand med en lille afstikker ind i Gevninge Å. Bjarne fortsatte et godt stykke ind i åen og vi andre vendte noget tidligere og nærmest drev tilbage mens vi ventede på Bjarne ekspditionstur på Gevninge Å. Tilbage ved Herslev Strand måtte vi konstatere, at vinden havde vendt sig under hele turen, så vi havde medvind stort set hele strækningen rundt i Lejre Vig. Vi fik hurtigt pakket kajakker og udstyr sammen, og så nød vi en kop kaffe med dejligt hjemmebag til. Det var bare en rigtig skøn tur, selv om optakten var lidt voldsom.
Kystnær roning langs Agernæs med masser af fasaner langs kysten.
Agernæs med begyndende efterårsfarver.
Et stærre gåsetræk mellem Langholm og Hyldeholm.
Sælen på Sælstenen ved Lyndby må nærmest betegnes som verdens grimmeste sæl.
Tilbage mod Herslev Strand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar