torsdag den 21. marts 2024

Rundtur på Holbæk Fjord


Turen: Holbæk Kajjak Klub til bunden af Holbæk Fjord,
Dato: 21. marts, 2024.
Turens længde: 14 kilometer.
Vejret: Tørt og overvejende sol under turen ved vind fra nordlige retninger.
Temperaturerne: Luften var 9 grader og vandet 6 grader.

Onsdagsturen blev ikke til noget - ingen havde tid til en tur på vandet denne skønne onsdag, så jeg kørte til kajakklubben torsdag morgen i håbet om, at der var nogen, som ville med ud og ro. Torsdagsvejret var med svag vind fra nord, og så skinnede solen, så det var en skøn forårsdag i marts, men tilslutningen var ikke voldsom, kun Søren kom og ville med ud og ro, men så kom vi da på vandet. Et par minutter over ni satte vi ud med kurs mod Slusen eller rettere stemmeværket ved Tuse Å. Vi havde næsten medvind til bunden af fjorden. Vi holdt lidt pause i kajakkerne ved stemmeværket inden vi roede ud af renden med kurs mod Hørby Færgekro. Da vi nåede Hørby Havn kom der lidt skyer ind over os, men vinden var stadig svag, så vi roede mod Rønnen, som også lå smukt i fjorden. Rønnen må betragtes som en stor mågekoloni her om foråret. Efter Rønnen satte vi kursen mod havnen, og da vi nærmede os havnen besluttede vi at vi lige skulle have en ravnerundtur inden vi lagde inde ved kajakklubben. Det var for det første dejligt at komme på vandet igen, og for det andet så var vejret perfekt til en tur på Holbæk Fjord.. Det blev en skøn tur på Holbæk Fjord.

En flot torsdag formiddag til en kajaktur op Holbæk Fjord.
Hvem ligger dér bag disen - det gør såmænd Rønnen.


Ingen kommentarer: