fredag den 8. marts 2024

Atter en træningstur

Turen: Holbæk Kajak Klub til Søminen og retur.
Dato: 8. marts.
Ddeltagere: Hanne, Inger, Kim og jeg.
Turens længde: 14 kilometer.
Vejret: Sol fra en skyfri himmel og lidt vind fra sydøst på 3 m/s.
Temperaturerne: Luften var 8 grader og vandet 5 grader.

Hanne slog en tur op, da fredagsvejret ville blive det perfekte rovejr. Det er ikke mange vinterfrigivne medlemmer der slår ture op, måske fordi der ikke har været ret mange rodage endnu i 2024, derfor er det dejligt, når der bliver slået en tur op. Som vejrudsigten havde lovet var fredagsvejret helt fantastisk rovejr. Vi satte ud klokken 14, og roede turen til Søminen. Det var lavvandet, så de mange sten og muslingebanker lå højtat, derfor måtte vi ro et godt stykke fra land for ikke ramme de mange sten. Vi måtte helt ud til sejlrenden på turen tilbage, for at komme rundt om Kirsebærholmen. Tredje træningstur gik rigtig godt, så nu er både kajak og jeg klar til kajakturene i 2024.

Ingen kommentarer: