fredag den 12. august 2022

Torsdagstur til Gniben

6 kajakker var klar til en tur langs Sjællands Odde til Gniben. Vi satte ud fra stranden ved Overby Lyng og roede kystnært mod Gniben. Ved Havnebyen roede vi lige en tur ind i Havnen. Lodsbåden var lige kommet ind og lå på sin plads med motoren og skruen i gang, så vi fik en ordentlig tur rundt i skruevandet. Vi rundede blot havnen og lod ishuset være. Ved "Cementskibet" lagde vi ind, for her var lidt sand at komme ind på. Vejret var sommervejr af bedste slags, ingen vind og sol fra en skyfri himmel, så det var meget varmt. Efter en god frokostpause, hvor vi lige skulle op på voldene for at se det specielle område, hvor der for mange år siden var sten og grus opgravning. Under turen tilbage til Overby lagde vi lige ind i havnen for at blive kølet lidt af med en is fra Tunen. Tilbage ved bilerne fik vi hurtigt pakket sammen efter en rigtig fin tur langs Sjællands Odde.
Odden havn ret forude.
Masser af mulighede, der er b¨de laks og Blinizzz.
Så kan det ikke blive ret meget smukkere i indre danske farvande.
Sandkornene har meget forskellig størrelse langs Sjællands Odde.
Cementskibet har ligget der siden WVII.
Månelandskabet ved Stenlejrene.
Så er det kysten fra den anden side.
Legetøj på havne for både store og små.

Turen: Overby til Gniben og retur.
Dato: 11. august.
Deltagere: Inger, Margit, Peter, Lars, Regin og jeg.
Turens længde: 23 kilometer.
Vejret: Sol fra en skyfri himmel og vind fra skiftende retninger på 1 - 2 m/s.
Temperaturerne: Luften 24 grader og vandet 20 grader.




Ingen kommentarer: