Velkommen til Oleshavkajak. Her skriver jeg om nogle af de oplevelser jeg har ved at ro havkajak. Jeg ror primært kajak for at komme ud og få nogle gode oplevelser langs de sjællandske kyster. Jeg ror med netværket Kajakhornsherred, som prøver at holde fast i en ugentlig kajaktur det meste af året, og så ror jeg med Holbæk Kajak Klub, når det passer ind i kalenderen og med turprogrammet.
lørdag den 23. april 2022
Torsdagstur til "Marsmanden"
En presset dag betød, at jeg måtte melde afbud til onsdagsturen, som var blevet til en torsdagstur, men jeg havde problemer med det tagbøjlesæt jeg havde bestilt til bilen, og som jeg gerne ville have afsluttet. Jeg valgte at tage en kort tur med kajakklubben til "Marsmanden" for at komme lidt på vandet i denne uge. Vi var otte, der satte ud fra klubben og roede tværs over fjorden i let modvind mod Bognæs og derefter til "Marsmanden". Vandtemperaturen var over 10 grader, så flere var i næsten sommer rotøj, men vandet føltes slet ikke som noget der er over 10 grader, og noget jeg havde lyst til at lande i, så det er nok tørdragt et par uger endnu. Ved Bognæs var der friluftsvejleder kursus fra Paul Petersens Idrætsinstitut med cirka 36 deltagere, ganske interessant at opleve virvarret på vandet. Vi rundede "Marsmanden" og roede tilbage i næsten vindstille og ingen medvind. Ved Bognæs kunne vi se, at foråret er godt i gang med at få træet og buske til at springe ud, og hvor er det dejligt at opleve. Tilbage ved klubben var der besøg af Marianne, som havde brød, marmelade og ost med til kaffen som blev nydt ude ved i det frie.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar