Steen og jeg satte ud fra Herslev Strand denne tågede morgen på en lavvandet fjord, men det klarede fint op som vejrudsigten havde forudsagt. Vi holdt os langs kysten, men skulle hele tiden passe på, at kajakkerne ikke tog kontakt med sten og muslingebanker. Vi kunne se, at det klarede fint op, og inden vi nåede Herslev Hage, kunne vi se Vesterskoven. Vi fortsatte ned i bunden af Lejre Vig, inden vi krydsede fjorden. Fjordbunden lå meget tæt på kajakkerne, og ved sælstenen var der kun få centimeter vand under kajakken. Vi lagde ind ved "Det Lille Gule Hus" eller Lejre Havkajak, inden vi fik gjort klar til frokost, skinnede solen igennem skydækket, og så var der sol under resten af turen. Steen havde onsdagssnegle med til kaffen, så vi gik bestemt ikke sukkerkolde. Bjørn fra Lejre Havkajak kom på besøg, så vi fik en snak med ham om Lejre Havkajak. Efter en god lang frokostpause fortsatte vi mod Gershøj, inden vi vendte og roede mod Herslev. Vi turde ikke ro over til Vesterskoven igen på grund af det lave vand og de mange sten ved Agernæs, så vi roede mod Langholm og fulgte Langholm i passende afstand, da en masse svømmefugle allerede var i gang med at etablere sig på øen. Tilbage ved Herslev holdt Christian og ventede på os, han havde ladet kajakken blive hjemme og var i stedet på motorcykeltur. Christian blev til den afsluttende kaffe med mere wienerbrød, inden han satte sig på sin fine Royal Enfield og kørte hjem. Dejligt at afslutte en fin tur Lejre Vig rundt sammen med Christian.
Sol fra en næsten skyfri himmel.
Lejre Vig kan næsten ikke være smukkere.
Christian på sin motorcykel.
Turen: Lejre Vig rundt fra Herslev.
Dato: 16. marts.
Deltagere: Steen og jeg.
Turens længde 17 kilometer.
Vejret: Tåge i starten og sol fra frokost, næsten vindstille.
Temperaturerne: 6 grader både over og under vandet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar