Sludder, sommeren kan da ikke genstartes. Når sommeren er forbi, så er det efterår, men siden bornholmerturen har vejret været koldt og blæsende, som nærmest mindede om efterår, men denne uge er det atter sensommervejr, og onsdagen var det let vind og masser af sol, så det virkede som om, at sommeren kom tilbage efter et par ugers pause. Vi satte ud fra Møllekrogen, men blev afvist fra vores sædvanlige udsætningssted af en meget sur jæger, som var ved at gøre klar til jagt. Det er godt nok sjældent, at vi bliver afvist, men denne jæger var nok kommet lidt for tidligt ud af morgensengen. Det var fint nok at starte turen fra flydebroen ved siden af slæbestedet. Vi kom fint af sted i det smukke sommervejr og kunne således nyde den flotte kyststrækning frem til Østby. Ved Østby skulle vi mødes med Kristian, som ikke er klar til kajakture endnu. Han mente, at hans genstart først vil blive i 2022. Det blev en god lang frokostpause med konditorkager til kaffen og hyggesnak med Kristian. Tilbage ikajakkerne have min GPS atter fået solstik, da solen havde bagt direkte på den, så den var blevet så varm, at jeg ikke kunne holde på den, og det hjalp ikke, at læggen den ned i vandet. Gpsen måtte ned under dæk, indtil den var kølet helt af. Vinden have taget til fra nord, så vi blev nærmest blæst ned til Selsø Hage. Ved Skovbroen var der kraftig nordgående strøm, som sammen med vinden fra nord gav et meget oprørt vand.
Fra Selsø Hage til Klinten var det nærmest let sidevind, så det var særdeles fint rovand. Tilbage ved Møllekrogen fik vi hurtigt pakket sammen inden den afsluttende kaffe med kage til.
Turen: Møllekrogen til Østby og retur.
Dato: 1. september.
Deltagere: Karin, Finn, Jens H. og jeg.
Turens længde: 19 kilometer.
Vejret: Sol fra en næsten skyfri himmel, med svag vind fra nordnordvest på 3 - 4 m/s.
Temperaturerne: Luften var 20 grader og vandet 18 grader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar