søndag den 9. august 2020

Månedens tur

Kajakklubben har en tradition med at lave månedens tur, men coronasituationen har også her haft sin påvirkning, så det er kun årets tredje månedens tur. Turen led da også af, at kajakskolen er kommet i gang, så medlemmerne ikke kunne låne klubbens udstyr om lørdagen, men så blev månedens tur flyttet til om søndagen og så var der straks ti deltagere. Vejrsituationen med svag vind fra østlige retninger betød, at vi kunne ro mellem Kulhuse og Kikhavn, en af de mest varierede ture langs Sjællands kyster, men så flyttede vindretningen fra østlig til nordlig vind, men stadig meget svag vind, så turen lænede sig kraftigt op ad en aflysning. Vi tog chancen og tog af sted og vi havde en rigtig fin tur. Når det er klubtur for alle frigivne roere, så er der flere kompetencer på holdet, som betød, at det var svært at holde sammen, specielt under turen tilbage. Det betyder alt i alt, at der er kraftig mangel på klubture, hvor bredden af medlemmer møder op, og som klubben arrangerer, månedens tur. Månedens tur, som ofte bliver aflyst er ikke nok for en klub, som vil være aktiv.


Turen: Kulhuse til Kikhavn og retur. 

Dato: 9. august.

Deltagere: Birgit, Inger, Birgitte, Birgitte, Anne, Margit, Merethe, Henning, Peter og jeg.

Turens længde: 22 kilometer.

Vejret: Svag vind fra nord 2 - 3 m/s. og sol fra en skyfri himmel.

Temperaturerne: Luften over 30 grader og vandet 20 grader.




Ingen kommentarer: