tirsdag den 10. juli 2018

Lille rundtur

Det gode rovejr denne tirsdag formiddag indbød til lidt mere tur end bare til "Marsmanden", så vi startede med at ro til Orø, hvor vi roede ind i havnen. En enkelt kajakroer fra Orø skulle ud og træne kajakteknik og redninger, og så så vi ikke ret meget mere til ham. Vi fortsatte mod "Marsmanden" Vi kunne tydeligt mærke at vinden fik mere og mere fart på, så Inger og Arne ville hellere ro tilbage til klubben inden det blev for sjovt, mens vi fortsatte mod "Marsmanden". Vi rundede den gamle rustne herre ude midt på fjorden, han har nu set bedre dage, men må alligevel betragtes som uundværlig og satte kursen mod klubben. Vind og bølger var ikke noget problem, så det var bare en skøn lille formiddagstur.

Turen: Holbæk Kajak Klub til Orø Havn og derefter til "Marsmanden" og tilbage til klubben.
Dato: 10. juni.
Deltagere: Peter, Søren, Arne Inger og jeg.
Turens længde: 16,8 kilometer.
Vejret: Tørt og overvejende skyet vejr, vind fra sydsydvest fra 2 til 5 m/s.
Temperaturerne: Luft og vand ca. 20 grader.


Ingen kommentarer: