torsdag den 21. september 2017

Formiddagstur på Isefjorden

Torsdagen bød atter på et fantastisk vejr. Nu kunne det lyde som om, at eftersommeren har været helt fantastisk, men sådan forholder det sig ikke. Det har nok været første gang i år, hvor vi har haft mere end to sammenhængende dage med godt vejr. Vi var otte kajakker, der drog af sted denne torsdag morgen på en spejlblank Holbæk Fjord. Planen var, at vi ville ro til "Marsmanden", men da vi kom frem til "skulpturen", var fjorden bare så skøn, så vi var fire, som fortsatte op til Lammefjorden, hvor vi vendte. Om det var kageresterne fra i går aftes, der trak i Michael, skal jeg være usagt, men vi vendte, og så havde vi meget svag medvind tilbage, og det betød, at vi var nødt til at tage rojakken af og ro i sommerpåklædning tilbage til Holbæk. Vi oplevede en enkelt sæl under turen og en del fiskehejre, men ellers minder området om noget, der snart skal bliver til efterår. Det blev atter en skøn formiddagstur på Isefjorden.

Turen: Holbæk Kajak Klub til Lammefjorden og retur.
Dato: 21. september.
Deltagere: Grethe, Lisbeth, Marianne, Inger, Lisbeth, Uffe, Michael og jeg.
Turens længde: 19,7 kilometer.
Vejret: Meget svag vind fra nord ca. 2 m/s. nogle skyer, men overvejende sol.
Temperaturerne: Blot 13,5 grader på begge sider af vandoverfladen.


Ingen kommentarer: