Revet ved nordsiden af Nekselø og de yderste bakker.
Vi ville lægge ind under skrænterne på sydsiden, hvor vi tidligere har holdt pause, men da vi kom frem, var der ret mange mennesker i området. Det viste sig, at årsagen til de mange mennesker var langt mere alvorlig end bare folk på vandretur, idet en kvinde netop var faldet ned ad skrænten og var kommet alvorligt til skade. Vi overværede opkaldet til 112 og roede et godt stykke længere hen ad kysten og gik i land. Da der var mange mennesker omkring patienten, skønnede vi ikke, at der var brug for vores hjælp.
Nekseløs sydside er absolut ikke et godt sted at komme alvorligt til skade, så der var blevet ringet efter en helikopter. Helikopteren var fremme efter ca. 30 minutter, og den havde store problemer med landing på de meget ujævne bakker. Det lykkedes at sætte et lægehold af, og efter yderligere 15 minutter lettede helikopteren for at lande på den meget smalle og stenede strandkant og tage patienten om bord og så hurtigt af sted. Det var en alvorlig oplevelse, som vi talte en hel del om. Vi holdt en god pause før de sidste kilometer ind til Havnsø. Vi fik hurtigt pakket trailer og biler. Da vi kørte ind i Holbæk var det regnvejr, som heldigvis holdt op, da vi skulle lægge udstyr på plads. Derefter sluttede vi denne fantastiske tur af med lidt kaffe og kajakguf.
Havnsø med Nekselø i baggrunden.
Turen: Runndt om Nekselø fra Havnsø.
Dato: 16. juni.
Deltagere: Inger, Margit, Marianne, Lotte, Peter og jeg.
Turens længde: 13,9 kilometer.
Vejret: Tørt og lettere overskyet, vind på ca 2 m/s.
Temperaturerne: Vandet var 20 grader og luften det samme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar