torsdag den 6. november 2014

Sidinge Fjord og Lammefjorden

Torsdagens madpakketur med 60+ holdet var i dag en tur fra Sandskredet ved Kongsøre ind i først Sidinge Fjord og derefter et godt stykke ind i Lammefjorden, hvor vi gik i land og nød frokosten med et fantastisk udsyn til Tuse Næs. Til daglig skelner man ikke mellem Sidinge Fjord og Lammefjorden da dn våde del af Sidinge Fjord ikke er meget mere end nogle få hundrede meter ind fra Lammefjorden. Vejret var fint, tørvejr men overskyet og vind var der ikke ret meget af, så Lammefjorden lå flot blank, men skovstrækningerne var endnu mere imponerende med de gyldne efterårsfarver.



Næbbekroen set fra Lammefjorden.

Kongsøre Skov i efterårsfarver.

Det gik fint med at ro over revet ved Egenæs, selv om der er ekstremt lavvandet  ved Rønnen og Egenæs Hage. Vi lagde ind ved Plejerup, lige før Malergården for at nyde frokosten. Efter frokostpausen roede vi tilbage i samme spor, som vi roede til Plejerup, men vandstanden var sunket ca. 10 cm. og alligevel kunne vi nemt komme over revet ved Egenæs. Det var en meget flot tur på Lammefjorden.

Turen: Sandskredet ind i Lammefjorden og retur.
Deltagere: Grethe, Runa, Inger, Lizza og jeg.
Turens længde: 15,7 kilometer.
Vejret: Tørt, gråvejr med lidt opklaring, men ingen sol. Meget svag vind under 3 m/s.
Temperaturerne: 8 grader over vandet og 9 grade i vandoverfladen.

Ingen kommentarer: