onsdag den 12. november 2014

Den grumsede Værebro å

Onsdagsturen var henlagt til Roskilde Fjord og nærmere bestemt en tur fra Jyllinge til Værebro Kano- og Kajakklub, da der var lovet ret kraftig vind fra øst, og så har vi ikke ret mange muligheder, hvis vi ikke atter en gang skal ro fra Hammer Bakke til Munkholmbroen, en tur kajakken kender så godt, at vi ikke behøver at være med, derfor blev det en tur i den lavvandede, stenede og grumsede side af Roskilde Fjord. Det er ikke en af mine yndlingsture, men når vejret ikke er bedre, er det vel ok.

Typisk for ¨årstiden, når flokke af blishøns samles.

Vinden var som lovet ret kraftig fra vest, så vandstanden var ikke imponerende, alligevel kom vi næsten uskadte til indsejlingen ved Værebro å, og så var der både modvind og modstrøm i åen. Vi kæmpede ret kraftigt og holdt en rimelig hastighed op til Værebro Kano- og kajakklub, hvor vi nød frokosten i nogenlunde læ for vinden. Peter havde smørkage med til kaffen, så det kom til at gå op i en højere enhed. Efter frokostpausen skulle vi i kajakkerne igen, og ligesom ved landgangen var det en ret snavset og mudret affære. Vi fortsatte op forbi hovedvejen, inden vi vendte og drev tilbage. Medstrømmen var ca. 3 km/t. så der skulle bare styres ned af åen.

Der blever stadig arbejdet efter "Bodils" besøg for snart et år siden.

Landgang ved den store grumsede...... 

Og vi sejled ned ad ååååen.

Ups! forhindringer.

Tilbage på fjorden roede vi ret langt fra land, men alligevel kun på få centimeters vand, så vi sad hele tiden og ventede på en grundstødning, men hvis vi holdt os i passende afstand fra land, var chancerne for at ramme de mange store sten ikke så stor. Det lykkedes at komme tilbage til Jyllinge uden af ramme nogen sten. Vi fik skiftet tøj, pakket bilerne og så nød vi en kop kaffen, inden vi kørte hjem efter en fin tur på Roskilde Fjord.

Turen: Jyllinge Marina op ad Værebro å og retur.
Deltagere: Torben, Kim, Stig, Erik, Palle, Peter, Bjarne og jeg.
Turens længde: 18,3 kilometer
Vejret: gråvejr, lidt støvregn og kraftig vind fra øst ca. 10 m/s.
Temperaturerne: Luften var ca. 10 grader og vandet 9 grader.




Ingen kommentarer: