Kølholm er ret medtaget af stormen Bodil.
Bodil har også flyttet rundt på sømærkerne i Roskilde Fjord.
Vejret var lidt ustadigt, men overvejende tørt. Vinden var intet problem, den var hverken kold eller kraftig, så det blev en meget fin tur til Selsø Hage. Vi kunne se flere træk af gæs og så er spørgsmålet om de er på vej sydover eller om de bare overvintrer ved fjorden. Ved Skovbroen mødte vi en enkelt sæl, som nysgerrigt lå og betragtede os og vi den. Da der var læ og svag vind ved Selsø Hage, lagde vi ind og fandt en fin plet, hvor vi kunne holde frokostpause. Jakob havde medbragt en dejlig kage, som Patricia havde lavet og den nød vi til kaffen, mens solen brød igennem skyerne.
Vi gik en tur ud på hagen og jagthytten inden vi satte os tilbage i kajakkerne. Vinden var svag til let, så der var ikke meget medvind under turen tilbage til Skuldelev. I Skuldelev fik vi hurtigt pakket sammen inden vi gik over i shelteren for at afslutte en rigtig god første tur i 2014 med en kop kaffe tilsat mere af Patricias dejlige kage.
Turen.
Deltagere: Jakob, Kim, Stig, Jens, Jan, Palle, Thomas, Søren og jeg.
Turens længde: 19 kilometer.
Vejret: Overvejende tørt, vind fra sydvest ca. 6 m/s.
Temperaturerne: Vandet 4 grader og luften 8 grader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar