Hestene nyde solen og efteråret i det frie.
Vi roede helt ned til Sælstenen, hvor vi vendte. Selv om sælstenen ligger nogle få hundrede meter fra land. var der en voldsom blæst her ude.
Plastiksælen ved Lyndby.
Vi rundede lige Lyndby Havn og mindedes deres ugæstfrihed fra tidligere, og så gik turen ellers op til "det lille gule hus", hvor vi tit har holdt frokostpause. Det er et dejligt sted ,og under hele frokosten skinnede solen, og vi sad fint i læ og hyggede os med madpakkerne, kaffen og Vibekes kanel-æblekage. Turen tilbage var i god kraftig rygvind, så det var ren hyggetur tilbage til Møllekrogen. Ved Gershøj kunne vi betragte et flot rådyr inde på land, og da vinden kom fra land, havde den svært ved at spore de nysgerrige ude på vandet. Vi holdt en lille pause i kajakkerne, inden vi skulle passere det åbne stykke inden Møllekrogen. Tilbage ved udgangsstedet drak vi lige en kop kaffe, inden vi kørte hver til sit efter en fin tur på Roskilde Fjord.
Turen.
Dato: 19. september.
Fra Møllekrogen til Sælstenen ved Lyndby og retur.
Deltagere: Elgjægeren, Jakob, Benny, Erik, Preben, Bjarne, Palle og jeg.
Turens længde: 20 kilometer.
Vejret: Kraftig vind fra sydvest 10 - 12 m/s. en del sol og et par små regnbyger. Temperaturer på 12 - 14 grader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar