Der var et ønske om, at onsdagsturen skulle udgå fra østsiden af Hornsherred, så valget faldt på Vellerup Vig og da vinden kom fra nordlige retninger, skulle turen også gå i den retning. Kate, Torben, Stig, Henrik, Kim, Erik og jeg var klar lige inden klokken10.00, og det var tanken at ro til Jungedal og spise frokosten dér. Men det er forbi Kyndbyværket, som nok ikke er et af de smukkeste anlæg på fjorden, derfor ændrede vi hurtigt turen, så vi roede til nordspidsen af Orø, hvor vi spiste frokost ved foden af de meget smukke skrænter med udsigten over Isefjorden.
Klar til afgang fra Vellerup Vig.
Under udturen syntes Henrik, at vi lige skulle op og se hans nye hus ved Rendebæk, men stemningen blev, at det vil vi hellere, når han er flyttet ind. Vi fulgte Kyndbyrevet hele vejen ud, inden vi krydsede over til Orø. Vi skulle da også lige forbi Kyndbyværkets kursussted, som ligger, hvor Kyndbyrevet er landfast. Ejendommen er lige blevet solgt for 18 mill., men der er også meget skov med.
Kyndbyværkets kursussted ligge også ualmindeligt godt ned til Isefjorden, men 18 mill. er da også en del.
Da vi passerede Kyndbyrevet, var sigtbarheden meget fin, så vi kunne betragte hele den nordlige side af Isefjorden fra området. Stedet er meget populært, selv om det er meget besværligt at komme ind mellem alle stenene til kysten, men det er helt klart besværet værd. Da vi skulle ind gennem stenrevet, mødte vi Jørgen fra Hammerkrogen sammen med et kvindeligt medlem, de var på vej rundt om Orø. Jørgen hilste - men det var nok fordi, Henrik var med, men det er da et godt lille fremskridt. Til hjemturen fik vi lidt mere vind, så nu var der kommet krusninger på vandet, og da det var i medvind, så blev det en varm tur. Under turen byttede Kate og Kim kajakker, så Kate kunne prøve en "rigtig" kajak.
Kate i Kims kajak.
Indsejlingen til Vellerup Vig.
Tilbage ved udgangssttedet fik vi hurtigt pakket sammen, men vi skulle da lige sidde ved strandkanten og nyde en kop kaffe, inden vi skiltes efter en meget fin tur på Isefjorden.
Turen.
Deltagere: Kate, Torben, Stig, Henrik, Kim, Erik og jeg.
Turens længde: 21,2 kilometer.
Vejret: En del sol vind fra nordlige retninger ca. 3 m/s. og ca. 20 grader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar