
Velkommen til Oleshavkajak. Her skriver jeg om nogle af de oplevelser jeg har ved at ro havkajak. Jeg ror primært kajak for at komme ud og få nogle gode oplevelser langs de sjællandske kyster. Jeg ror med netværket Kajakhornsherred, som prøver at holde fast i en ugentlig kajaktur det meste af året, og så ror jeg med Holbæk Kajak Klub, hvis nogen vil have mig med, og når det passer ind i kalenderen.
lørdag den 24. januar 2009
Rullekursus i svømmehal
Vi brugte lørdagen til at lære rulleteknik i Jyllinge Svømmehal. Vi er i den forbindelse Elgjægeren, Jakob, Torben, Benny, Jan og jeg. Vi arrangerede kurset hos Outdoor Compani, hvor Anette og Inger stod for træningen. De er meget dygtige instruktører med stor tålmodighed, så det var lige noget for os. De fleste af os kom også rundt - ihvertfald til den ene side, men med lidt mere øvelse i åbent vand, tror jeg nok, at rullet kommer på plads, så vi kan rulle til begge sider. De enkelte sekvenser i rullet blev trænet flittigt med stor succes, så vi håber på varmere vand, så vi kan øve videre.
Så er dagen ved at være til ende, kajakkerne ligger efterladte, og alle deltagere er klar til sofaen. Kurset var på fire timer, så vi var alle godt møre, da vi sad og fik en kop kaffe efter omklædningen. En rigtig god dag med dygtige instruktører.

Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar