torsdag den 5. juni 2008

Kajaktræning

Lørdag den 31. maj deltog jeg i kajaktræning i Hammergårdens Kajakklub. Instruktøren var en meget dygtig og erfaren kajakroer, men ikke særlig god til at lære fra sig - nærmest diktat uden nogen form for ros - men der var måske ikke noget at rose. Han havde helt glemt, at kan der ikke siges noget positivt - så lad være med at sige noget negativt. Vi var 12 deltagere, som kom igennem rotag og justering af de fejl, vi gør. Derefter støttetag, schrolling og våd entring både makkerredning og paddelfloatredning. Til sidst skulle jeg lige øve rul, men det kiksede første gang, så det er udsat til på søndag, hvor jeg selv lige vil øve lidt videre. En god dag, som jeg fik meget ud af.

Ingen kommentarer: