onsdag den 11. november 2026

Fire havørne på Langholm

En grå, kold og lidt kedelig onsdag tog vi på tur fra Møllekrogen. Planen var, at vi skulle ro til Lyndby og retur, måske med et smut ud om Langholm og Hyldeholm. Vi var kun lige kommet ud af Møllekrogen, så oplevede vi to havørne på jagt over fjorden. De kredsede længe og foretog flere dyk ned mod vandet uden at komme op med noget i fangerne. Vi fortsatte forbi Gershøj og så betød modvinden at jeg var nodt til at få noget på hænderne, så jeg lagde ind og fandt mine mitz frem og så var det strak noget mere behageligt for fingrene. Jeg mente ikke det var nødvendigt, men blev dog klogere. Da vi kom til Roar-pladsen roede vi uden om Hyldeholm og tilbage til kysten og så var det tid at lægge ind til Lejre Havkajak for frokost. Under frokosten aftalte vi at vi skulle ro til Lyndby Havn og krydse over fjorden og følge Langholm fra revet i syd til nordenden, ved nordende skulle vi se, og vi skulle ro til Vesterskov og til Færgebro Rev og krydse til Gershøj, eller krydse direkt en Strandlund og langs kysten tilbage til Møllekrogen. Ved revet til Langholm kunne vi på lang afsten se en meget stor havørn sidde på en sten og nyde udsigten, den lettede da vi kom tæt på øen og fløj nordover. Da vi nærmede os bugten ved nordenden kunne vi se fire store havørne stå inde på starnden, den ene var den store fra revet. Da vi nærmede og ørnene lettede de mod os. Det var et fantastisk syn at se fire store havørne stå sammen på stranden. Ved Færgebro Rev så vi atter en af de fire havørne inde over træerne, så der var den helt  havørneopvisning i dag. Det var bare et fantastisk syn at se to flokke havørne. Tilbage ved Møllekrogen fik vi hurtigt pakket sammen efter en af de helt store havørne oplevelser.
En kæmpe stor havørn letter fra revet til Langholm.
Her sat fire stor havørne på stranden.
Kryds mod Uglekrågen og Vesterskov, stadig med flotte efterårsfarber.
Atter havørn inde over starten på Færgebro Rev.


Turen: Rundtur fra Møllekrogen
Dato: 11 november
Deltagere: Lilian og Svend Åge, Jens H. og jeg.
Turens længde 19,8 kilometer.
Vejret: Gråvejr uden sol og vind fra syd på 4 - 3 m/s.
Temperaturer: Luften var 7 grader og vandet 10 grader.



Ingen kommentarer: