Vi satte ud fra Sandskredet ved Kongsøre og roede mod Strandhusene. På grund af skydning ved Marinestationen måtte vi et godt stykke ud på fjorden, men skydningen blev indstillet da vi skulle forbi, og vi var da også kun lige kommet forbi stydeområdet, så fortsatte skydningen med voldsom styrke. Ude ved det afspærrede område oplevede vi en enkel sæl, som holdt sig på god afstand af os og lidt efter ved der marsvin, ellers var det kun måger, skarver og et par sølvhejre vi oplevede. Den sidste kilometer var i modvind, men så kunne vi bare glæde os til turen tilbage. Vi nød frokosten i læ for vestenvinden i fint solskin. Turen tilbage var overvejende i medvind, men fra Marinestationen til Kongsøre Næbbe, som vi lige skulle ud og opleve var i modvind. Bølger og vind var ret voldsomt ved Kongsøre Næbbe, så det var godt vi ikke skulle ud i det. Vi vendte og roede tilbage til startstedet efter en meget fin tur på Isefjorden, som sluttede med en kop kaffe, vindruer og chokoladekiks.
Dato: 16. september.
Deltagere: Vibeke, Jørgen, Carsten, og jeg.
Turens længde: 22 kilometer.
Vejret: Let til middel vind fra vest på 5 . 7 m/s, og sol.
Temperaturerne: Luften var 18 grader og vandet 17 grader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar