Dato: 28. december.
Deltagere: Lotte, Mette, Margit, Klaus og jeg.
Turens Længde: 14 kilometer.
Vejret: Sol fra en skyfri himmel og svag vind fra vestlige retninger på 3 m/s.
Temperaturerne: luften var 5 grader og vandet 4 grader.
Vi var fem, som tog ud på en lille søndagstur i det flotte vejr. Vi roede mod Kirsebærholmen og krydsede til Bognæs ud for Marinaen. Fjorden lå flot blank og ved Hønsehalsen fik vi selskab af et par sæler, som nysgerrigt holdt øje med os. Vi lå lidt ved "Marsmanden" inden vi returnerede til Holbæk, fra Tornehagen tilbage til kajakklubben havde vi lidt tiltagende modvind, og efter vejrudsigten skulle vinden gå mere over i nord, men i stedet steg vindstyrken lidt, så turen ind til klubben føltes ekstra lang. Vi fulgte sejlrenden og da Orøfærgen havde passeret os, krydsede vi mod Annekshavnen. Det var dejligt, at der var nogen, som ville med på vandet.
Isefjorden lå flot blank denne søndag formiddag.
Ham "Marsmanden" er efterhånden blevet lidt skævbenet.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar